tirsdag den 17. december 2013

Siden sidst

Siden sidst, har jeg fået opfyldt en af mine største drømme:

1. Jeg er blevet zumba instruktør.
2. Jeg er også blevet zumba kids/zumba jr. instruktør.

Så nu er jeg ved at gøre mig klar til at opfylde min største drøm - at danse zumba med børnene på julemærkehjemmet hvor jeg selv har gået.

Så nu skal jeg igang med at øve, øve, øve ...

:D

Jul :)

Nu er det endelig jul. Og hvad gør man så med alle de fristelser der er rundt omkring?

Jeg har ikke et endeligt svar på det spørgsmål - det er meget forskelligt hvilke strategier der virker.
Nogle har brug for at sige til sig selv at det er helt forbudt at spise juleslik, julemad m.m.
Andre har brug for at sige til sig selv at man må godt nøjes med at smage.

Jeg plejer at give mig selv lov til at smage, så længe det er noget jeg VIRKELIG sukker efter.
Jeg vælger ikke hvad som helst. For når nu jeg endelig giver mig selv lov til at smage, skal det være det bedste af det bedste. F.eks. har jeg altid været glad for kanelgifler. Men nu ville jeg hellere "spare op" og en enkelt gang give mig selv lov til at spise noget rigtig godt fra bageren f.eks. jordbærkage, flødeskumskage. Jeg har lært at prioritere når jeg gerne vil give mig selv lov til at nyde noget lækkert.

Det samme gælder for mig i julen. Jeg gider ikke ha' noget af det slik der står i butikkerne. Men jeg ved at juleaften bliver min ynglingschokolade stillet på bordet - Ferrero rocher. Jeg får normalt kun mulighed for at spise dem til jul, så jeg glæder mig lige frem til at smage dem og jeg nyder dem på en hel anden måde.

Det er sådan nogle strategier man kan bruge i julen. Sammen med at huske sig selv på at mærke efter om man er mæt. På slankestudiet har jeg lært at lytte til min krop og mærke efter hvornår jeg egentlig er mæt. Vi kender vel alle sammen den fornemmelse af at have spist for meget juleaften, men i stedet kan man vælge at holde en pause midt i det hele for lige at mærke efter om man egentlig burde tage portion nr. 2

RIGTIG GOD JUL TIL ALLE :D

mandag den 18. november 2013

Nye opskrifter (:

Her kommer lige nogle nye opskrifter på sund og lækker mad (:

Boller/brød:

- 2 æggehvider
- 1. æggeblomme
- 80 g. skyr eller fromage frais
- Krydderier efter ønske
- 1 tsk. bagepulver.

1. Pisk æggehviderne så stive som overhoved muligt.
2. Bland æggeblomme, skyr, bagepulver og krydderier sammen i en skål ved siden af.
3. Vend forsigtigt massen sammen med æggehviderne
4. Form boller/brød med en ske på en bageplade, helst ikke for tynde.
5. I ovnen på 150 grader ved 40-50 minutter

Hokaido mos:

1. hokaido
3 spsk skyr
salt og evt. hvidløg

Hokaidoen skrælles, kernerne fjernes og den hakkes i små tern. Koges med lidt vand i ca. 20 minutter (UDEN salt!!). Vandet hældes fra, skyr, salt og evt. hvidløg tilsættes. Det hele piskes med en elpisker og du har den lækreste alternativ til kartoffelmos (: ENJOY!

Hokaido - pomfritter:

Du fjerner kernerne, og skræller hokaidoen. Skær den ud i aflange "pomfrit-agtige" strimler og læg dem på en bageplade. Kom en masse lækre krydderier på (Oregano er altid lækkert). og ind i ovnen. Jeg plejer at give dem ca. 20-30 minutter på 225 grader. MUMS :D 

OBS!!
Hos vægtkonsulenterne kan du købe en masse lækre omskrift bøger på alt lige fra sund junk food til desserter. Der er en masse lækre opskrifter på god og sund mad, hvor du ikke føler du skal gå på kompromis med det du godt kan li :D 

lørdag den 16. november 2013

Selvtillid og selvværd (:

De fleste overvægtige kender alt til at have dårligt selvværd.
Man føler sig ulækker, stor, klodset, doven og har allermest lyst til at løbe væk så snart man ser et spejl.

Jeg havde det på akkurat samme måde da jeg var størst;
Jeg hadede at se mig selv i spejlet, og ville slet ikke kigge på mig selv i spejle der viste hele min figur.
Jeg kunne lige se mig selv, hvis jeg kun kunne se ned til mine bryster, og ikke længere. 
Hver gang jeg kom ind i en butik, gik jeg i en stor bue udenom deres spejle.

Jeg havde det slet ikke godt med mig selv og jeg var så misundelig på mine slanke veninder og klassekammerater, der så utrolig kønne og ikke mindst lykkelige ud.
Det gjorde det heller ikke nemt at finde en kæreste - de fleste jeg var interesseret i, ville hellere have en slank pige der udstråler selvværd. Så det var en rigtig stor udfordring for mig, og hvis jeg endelig fandt en sød fyr der var interesseret, turde jeg ikke tro på det. Jeg turde simpelthen ikke tro på at han ville mig, og ofte endte det før det overhoved var begyndt. Jeg havde det rigtig skidt med mig selv og følte mig som en fiasko.

MEN MEN MEN ... 

Da jeg tabte mig, var det lige som at komme ind i en helt anden verden.
Jeg svæver på en lyserød sky, og jeg er lige frem ikke til at pille ned.
Jeg er så tilfreds med mig selv og min krop og jeg kan tage mig selv i at stå i 10 minutter og bare glo på mig selv i spejlet, fordi jeg ikke kan forstå at det virkelig er mig. Det samme sker når jeg er i butikker - jeg kan stå og glo rigtig længe, især hvis jeg finder noget tøj der bare sidder som det skal. Jeg tør ikke tro på at det kan lade sig gøre, og jeg forstår ikke at det er mig der står der foran spejlet.
Jeg har fået det største selvværds-boost og det er så fantastisk en følelse.
Jeg er blevet mere ligeglad med hvad andre tænker om mig, og jeg tør at springe ud i flere ting som jeg ikke havde turde før. 

Jeg kan også mærke at det har givet bonus med hensyn til det at finde en kæreste - jeg har mødt mange flere fyre nu end da jeg var størst, og jeg har også fået af vide at jeg har en helt anden udstråling nu. Jeg udstråler meget mere glæde og energi,











tirsdag den 22. oktober 2013

Update 23/10 2013

Sidst fik jeg skrevet at jeg var i fuld gang med bootcamp - det sluttede desværre for 14 dage siden :(
Jeg har aldrig troet at jeg skulle sige det, men jeg var simpelthen så glad for det. Det var utrolig effektiv træning, samtidig med at der var en helt fantastisk kampgejst på holdet. Sidste dag på bootcamp blev vi målt og vejet - jeg havde taget ca. 1 1/2 kg på, hvor halvdelen er muskler og halvdelen (DESVÆRRE) er fedt. 

Jeg blev rædselsslagen da det gik op for mig at jeg ikke skulle til BootCamp mere. Især når jeg kunne se at vægten havde steget. Lige pludselig blev jeg så bange for at tage alle de 30 kg på igen :( 
Men heldigvis er jeg medlem af slankestudiet.dk og der findes så mange søde mennesker der sidder klar til at hjælpe og støtte dig. Slankestudiet er en hjemmeside som hjælper dig med at blive naturlig slank.
Der er 5 lektioner ialt som skal lære dig at tænke anderledes i forbindelse med mad. Det handler om at elske mad, mad er en god og dejlig ting. Man får nogle redskaber til at justere hjernen til selv at vælge det sunde mad, og fjerne al den dårlige samvittighed man kan få når man er ude og spise.
Det er ret spændende, og jeg er godt igang med mine lektioner .. 

Nu har jeg fået kontrol over min vægt igen, den svinger med 1 kg men det har jeg det helt fint med :-)

OG så lige en optur: Jeg har i lang tid gerne ville være zumba instruktør og give min glæde for zumba videre til børnene på julemærkehjemmet. Jeg sagde det til en af ejerne af det fitness jeg kommer i, at jeg gerne ville prøve at komme op på scenen sammen med en instruktør. Jeg har gået i centeret i et års tid nu, og den anden ejer af stedet er uden tvivl en af de bedste zumba instruktører. Jeg kan efterhånden alle hans koregrafier og danse og NU HAR JEG PRØVET AT VÆRE OPPE PÅ SCENEN :D !! Både alene og sammen med ham. Det var SÅ ubeskriveligt fedt, jeg følte mig hjemme lige med det samme. Det føltes så naturligt og jeg ved 100% at det er det her jeg vil. Det er så fantastisk en fornemmelse. 

onsdag den 25. september 2013

Siden sidst ..

Nu er det ved at være et stykke tid siden jeg sidst har været herinde og jeg tænkte at jeg lige vil fortælle lidt om hvad jeg har lavet siden sidst :D

..

BOOTCAMP: Jeg er som sagt i gang med et 5 ugers bootcamp forløb, som kort og godt går ud på at man fokuserer på styrke, kondition og kost. Jeg har været i gang i 3 uger og jeg har meget blandede følelser om forløbet..Jeg er rigtig glad for selve træningen og jeg kan allerede mærke at min kondition er blevet en del bedre - igår var vi bl.a. ude og løbe knap 5 km. Det havde jeg aldrig troet at jeg kunne ..
MEN jeg gjorde det uden at stoppe op, og jeg var simpelthen så stolt af mig selv at jeg ikke kunne få armene ned bagefter. Vi har også fokus på kost - det er straks sværere. Jeg har levet på vægtkonsulenternes kostplan mere eller mindre i et års tid og det er ret svært pludselig at skulle lave om på det. Det er ikke fordi det er meget vi skal lave om, de fleste kostråd minder meget om det jeg spiser nu, men i og med at vi træner så meget som vi gør så skal vi have lidt flere proteiner ind og mindre brød. Samtidig er vi lige nu i gang med en detox kur hvor vi kun må drikke vand! Det er heller ikke nemt, især fordi jeg er i gang med at skrive opgave i skolen, og jeg er vant til at drikke ca. 5 kopper kaffe om dagen.
Men ellers er jeg glad for det, og jeg glæder mig til at se resultaterne på vægten.

SLANKESTUDIET: Jeg har også meldt mig på slankestudiet.dk
Her handler det om at gå ind og kigge på sine personlige udfordringer i det at tabe sig og finde ens naturlige vægt. Her snakker man ikke om decideret slankekur men tværtimod fokusere man på at arbejde med sig selv, og få et naturligt og balanceret forhold til mad :D
Jeg har været til en times coaching hos Lone, der har startet slankestudiet. Her har vi bl.a. snakket om mit fremtidsbillede og fortidsbillede, som man skal bruge til at huske sig selv på hvorfor man vil det her..
Hun har også lært mig at føle efter i maven hvordan det føles når jeg spiser særlig slags mad f.eks. hvordan føles det i maven når jeg har spist et stykke pizza? IKKE GODT. Nej er det så ikke en ide at spise noget mad som kroppen har brug for og ville blive glad for. At spise den mad der gør godt i maven.

Det har gjort mig mere bevidst om hvad jeg spiser og hvorfor jeg spiser som jeg gør. Det har også lært mig at sætte pris på det sunde mad jeg spiser, og nyde det mere..

Alt i alt er jeg i gang med mange spændende ting og jeg glæder mig til at fortælle mere om det :D




torsdag den 12. september 2013

Ny opskrift: ÆGGEWRAPS

Mums, nu har jeg fået en lækker opskrift på æggewraps.

Kort og godt: Du pisker æg og lidt havregryn sammen med nogle krydderier og smider det på panden :D
Det bliver ligesom en tyk madpandekage som du kan spise til stortset alt: kylling, oksekød, fisk ..
Det er kun fantasien der sætter grænser - prøv noget forskelligt af, også med forskellige grøntsager til.

VELBEKOMME ;D

Bootcamp 2, uge

Nu er jeg nået til 2. uge af bootcamp ud af 5 uger ..
og NØJ HVOR HAR JEG ALDRIG OPLEVET SÅ HÅRD OG INTENS TRÆNING!

Der er virkelig knald på lige fra start til slut - UDEN pauser.
Det føles som militær træning, puha!

Lige når jeg er igang, føler jeg at jeg skal dø og jeg hader min træner.
Men .. når vi er færdige og strækker ud, bliver jeg glad for at jeg har gennemført endnu en dag :D

Vi har fået et nyt kostprogram vi skal følge mere eller mindre, og hold da op hvor er det langt fra det jeg plejer at spise fra vægtkonsulenterne - her skal man spise laks og grønt OM MORGENEN o_O
Jeg kan slet ikke klare tanken om sådan noget morgenmad - og jeg elsker normalt morgenmad.

Det er altid det første jeg tænker på når jeg vågner - morgenmad! Jeg spiser som regel ristet rugbrød med ost, bananpandekager, skyr eller havregryn. Så er der altså lang forskel fra at spise det til at skulle spise kød og grønt.

Men det må jeg jo øve mig på :D

Ellers kan jeg allerede mærke at træningen har hjulpet mig.
Vi har 5 øvelser vi laver herhjemme en gang om ugen:

10 sprællemænd
10 Burpees
10 squat
10 Plank jumps
10 Mountain climbers

De øvelser skal vi lave over 3 omgange, og tage tid hvor lang tid det tager.
Første uge tog det mig 5.45 minutter ..
Men i denne uge har det taget mig 4.40 minutter. Så jeg har allerede forbedret mig 1 minut! JUHU
Jeg har også forbedret min løbetid. Normalt er jeg 29 minutter om at løbe 3,5 km.
Igår kunne jeg gøre det på 27 minutter :D

Det er sådan nogle ting der giver selvtillid og motivation til at fortsætte..

onsdag den 4. september 2013

BOOTCAMP dag 1

Så har jeg været på bootcamp for første gang.
Og jeg har aldrig oplevet så hård en træning ...

Jeg synes selv at jeg er i nogenlunde form, men det fik jeg bekræftet at jeg ikke er.
Det var virkelig hårde øvelser vi skulle lave; sprællemand, jumpsquad, planke, plankjump, løb, burgee ..
Vi skal træne to gange om ugen sammen med vores træner, men en gang om ugen skal vi lave de her øvelser derhjemme - og tage tid! Jeg er sikker på at jeg får den dårligste tid.

Men selvom træningen var mega hårdt, er jeg sikker på at det bliver bedre for hver gang og jeg har selvfølgelig tænkt mig at holde hovedet højt og fortsætte i de 5 uger det varer ..

tirsdag den 3. september 2013

Rygestop ! :D

BIM BAM BUM - Nu er jeg også stoppet med at ryge -_-
Jeg har været røgfri i 4 dage nu, og jeg synes godt nok det er hårdt.
Jeg har røget siden jeg var 14 og har været vant til at ryge ½-1 pakke om dagen.

For mig har rygning været en del af min identitet - der er noget status over at ryge.
Og jeg savner allermest hyggen omkring rygning, det der med at ryge sammen med andre i hyggeligt selskab. MEN ...

Jeg valgte at stoppe i forbindelse med bootcamp, for at gøre det lettere for mig selv at træne.
Jeg havde hørt at bootcamp er benhård træning og derfor tænkte jeg at jeg ligeså godt kunne forsøge at stoppe med at ryge for at gøre min kondition bedre, og koncentrere mig mere om træningen ..

Jeg har før holdt op med at ryge i 4 mdr, så jeg er spændt på hvor længe det holder denne gang :P
Jeg har købt en elektrisk cigaret, og jeg synes den fungerer fantastisk! Bare at have noget at holde på og at der kommer røg ud føles som at ryge en helt almindelig cigaret - og så kan man få mange lækre smage til. Jeg bruger menthol smag, dejlig friskt! Kan bestemt anbefales :D

mandag den 26. august 2013

Træning :D

Nu er jeg begyndt at gå på flere forskellige hold henne i mit træningscenter, og jeg vil gerne dele det med jer :D

Jeg er begyndt på to nye hold: cirkeltræning og step fit.

Cirkeltræning er super effektivt og super sjovt.
Det går ud på at man står i en cirkel. Cirklen består af 10 forskellige øvelser man skal igennem, det er primært styrketrænings-øvelser, der er meget vægtløft, men det består også af cykling, sjippe, løbe, knæløft. Man skal så igennem alle poster 2 gange, derefter skifter instruktøren posterne ud, og man går igennem de nye øvelser to gange. Det er hårdt første gang, og man har ondt i kroppen nogle dage efter.
Men jo flere gange man kommer, jo nemmere bliver det. Det giver en succesfølelse at man kan mærke forbedring fra gang til gang, og jeg er rigtig glad for at gå til det :D

Step fit minder meget om aerobic. Det går kort og godt ud på at man går op og ned på en step bænk.
Instruktøren laver en serie, som bliver bygget langsomt op. F.eks. starter man med at gå op og ned at bænken og laver spark og knæløft. Derefter bliver der langsomt bygget flere øvelser på og til sidst når alle har fået fat i serien, sætter man i de sidste minutter tempoet op.
Det er ret så effektivt, man får svedt en del, og det er smadder sjovt. Man tænker ikke på at man træner men man har travlt med at huske de forskellige trin.

 

torsdag den 15. august 2013

BOOTCAMP

Selvom jeg nu har formået at holde min vægt, har jeg nu bestemt mig for at sætte kampen ind for at tabe mig de sidste 10kg..

I det fitness center jeg plejer at træne, er der startet noget der hedder BOOTCAMP.
Bootcamp er et forløb på 5 uger hvor man træner på et hold to gange om ugen.
Holdet består af højst 10 personer, og der er intens styrke/puls træning de to dage om ugen.
Man bliver tilbudt vejning og fedtprocents måling når man starter og slutter. Derudover kan man få råd om kost og motion..

Jeg har prøvet Bokwa fitness med træneren der står for projektet, og hun virker rigtig energisk og sød og jeg glæder mig til at prøve at se om det ikke kan lykkes mig at smide de sidste kilo :D

Tilbage hos vægtkonnsuleterne :D

Nu er det lidt over en måned siden jeg stoppede hos vægtkonsulenterne, og jeg bestemte mig for at tage derhen igen for at se hvordan det gik med at holde vægten.

Når man er stoppet hos dem, kan man stadig komme og blive vejet gratis (Hvis man ikke har taget på).
Jeg havde ikke kun holdt min vægt - jeg havde også tabt mig 400 gram siden jeg var der sidst.

Jeg er så lettet!

lørdag den 27. juli 2013

Siden sidst :D

Nu er det en måned siden at jeg stoppede hos vægtkonsulenterne, og jeg synes det går rigtig godt med at holde vægten :)

Jeg havde nogle dage hvor jeg havde taget 1,5 kg på, men jeg har allerede smidt 1 kg igen.
Jeg tror det er sådan det vil fungere - at vægten vil gå lidt op og ned alt efter om man har haft en uge med energi og overskud eller om det har været en uge hvor man har været ude og spise og måske ikke fået trænet så meget ..

Jeg synes det er utrolig nemt at leve sundt - det sidder så indgroet i mig nu at jeg slet ikke kan undvære mine grøntsager og min træning.
Jeg synes til gengæld det er svært at give mig selv lov til at gå ud og spise og nyde noget andet mad end det jeg er vant til at spise. Jeg får dårlig samvittighed og tænker straks på hvornår jeg kan komme til at træne det væk igen!

Så jeg er slet ikke nervøs for at jeg ikke kan styre min vægt - nu er det mig der har kontrollen og ikke omvendt :D

Men jeg vil også passe på og holde nøje øje med min vægt. Jeg går på vægten mindst en gang om ugen og skriver det ned så jeg kan følge med.

tirsdag den 2. juli 2013

Uge 27

 Juhuuuu jeg nåede mit mål!!!!

Idag var jeg til min sidste vejning hos vægtkonsulenterne.
Jeg havde smidt 1 kg - Så ialt har jeg tabt præcis 30kg.

Heldigvis kan jeg stadig komme og blive vejet, selvom jeg er stoppet :)
(Hvis jeg ikke tager på. Ellers skal jeg betale igen)
Så jeg har tænkt mig fortsat at blive vejet, for at se om jeg kan holde vægten.

Så nu er jeg spændt på at se hvordan det vil gå fremover :-)

torsdag den 27. juni 2013

Uge 26

ØVØVØVØV!
Jeg havde taget 700gram på til vejning i Tirsdags.

Nu har jeg kun en enkelt vejning tilbage inden jeg stopper hos vægtkonsulenterne, og jeg er mega nervøs for hvordan det kommer til at gå fremover..

Jeg synes det har været rart at have nogen at skulle stå til regnskab overfor. Det har fungeret rigtig godt for mig (for det meste) at komme hen og blive vejet en gang om ugen.
Jeg synes det giver lidt ekstra motivation at skulle derhen, fordi det er pinligt at have taget på.
Også i forhold til at det er min mormor der har været så sød at betale - så er det også rigtig pinligt at skulle ringe til hende og sige at det ikke gik så godt til vejning. Så det har motiveret mig meget at der er nogle der har haft forventninger til mit vægttab.

En af grundende til at jeg tog på, er at jeg spiste en halv pizza sandwich :( Det skal man åbenbart slet ikke gøre. Jeg tænkte med mig selv at nu var det rigtig længe siden, og nu skulle det altså være. Jeg synes også selv at jeg havde trænet meget i ugens løb, så jeg havde nok forventet at vægten bare ville stå stille.
Men NEJ! Sådan skulle det ikke være .. 

tirsdag den 18. juni 2013

Uge 25 (:

SÅDAN! Så er jeg tilbage på banen igen
I går havde jeg nemlig tabt 1,6 kg. 

Så det var en kæmpe lettelse.

 

søndag den 16. juni 2013

Uge 24 (:

Det gik langtfra godt til vejning i tirsdags - jeg havde taget 1,1 kg på :( !
Jeg har været ude og spise 2 dage i træk og jeg har ikke holdt mig tilbage, så det er egentlig ikke
så mærkeligt at jeg har taget på.

SÅ de sidste par dage har jeg forsøgt at komme "op på hesten" igen :D
Det er også lykkes - jeg er begyndt at løbetræne igen.
Jeg har ikke løbet i nogle år, så det var helt dejligt at komme igang igen, jeg elsker at løbe en tur omkring Hillerød slot. Det er en utrolig smuk tur, og jeg møder tit nogle jeg kender :D Rigtig hyggeligt!
Jeg løber kun som et supplement til zumba, hvis der er nogle dage jeg ikke når afsted.

Så jeg er rigtig spændt på hvad vægten siger på tirsdag.

:D

onsdag den 5. juni 2013

DDV uge 23

JUHUUUUU - hele 700 gram havde jeg smidt til vejning igår. :-) 
Så nu har jeg tabt ialt 29,1 kg. Så nu er jeg nede på at veje 65,4 kg.

Det var meningen at jeg skulle gå hos vægtkonsulenterne indtil 2. September,
men de har lavet en fejl så jeg allerede skal stoppe 2. Juli.
- Så nu er jeg startet på deres stabiliserings program; det er ret spændende!
 Egentlig ville jeg gerne tabe mig 10kg til, men jeg er nødt til at prøve deres program så jeg kan få nogle redskaber til at holde vægten.

Jeg har ikke rigtig haft tid til at sætte mig ind i det endnu, men det handler om at spise mindre portioner til både frokost og aften og så har man 7 smileyer om ugen. Man får så lov til at spise nogle andre ting f.eks. lasagne. Hvis jeg vælger en dag at spise lasagne, har jeg brugt en smiley.
Man må godt samle smileyer sammen så man f.eks. bruger 3 smiley'er mandag, men så har man kun 4 tilbage resten af ugen.

Men jeg blev positivt overrasket igår:
- Jeg fik målt min fedtprocent, og den ligger inden for normalen (Den ligger på 26 og normalen er på 21-36). Det er jo helt fantastisk at få af vide.
- Min Metabolsk alder/Metabolic age (Det er når man lægger fedtprocent og muskelmasse sammen, så kan man regne ud  hvor gammel man svarer til at være, rent sundhedsmæssigt) ligger på 21, hvilket jeg også blev ret glad for. Jeg er 24 år, så det er da ikke dårligt at få af vide at man svarer til en 21 årig :D
-  Min BMI er stadig ret høj, (pga. min højde) og ifølge den skal jeg veje 47 kg, hvilket jeg egentlig ikke har lyst til. Jeg har stadig mit mål om at veje 55 kg.
 

Jeg glæder mig til at fortælle alt om stabiliseringsprogrammet:-)

tirsdag den 28. maj 2013

Vejning uge 22

SÅ er jeg tilbage på banen igen - jeg havde tabt 900 gram til vejning.
Jeg er så lettet, for jeg må indrømme at jeg var helt nede efter jeg havde taget på i sidste uge.

Jeg tror simpelthen grunden til at jeg tog på er at jeg ikke er så god til at få spist kød til frokost.
Som regel er det nemmere bare at skrælle nogle gulerødder og tage et æble med, og det er klart at
kroppen også har brug for kød for at kunne forbrænde fedt. :D

Men nu er jeg begyndt at lave bl.a. tunsalat, æggesalat eller tage en bøtte makrel med i madpakken.
Det kræver ikke så meget og det smager rigtig godt.


onsdag den 22. maj 2013

DDV uge 21

ØV ØV!
Jeg havde taget 200 gram på til vejning i tirsdags.
Jeg var godt nok deprimeret og jeg havde allermest lyst til at droppe det hele og bare sætte mig til at trøstespise.

Men ...
Det nytter jo ingenting!
Der vil altid komme dage hvor man tager på eller hvor vægten står stille, og det er netop her at udfordringen er at hive sig selv op på hesten igen.

Jeg har nok hyggespist lidt for meget i denne uge - både med popcorn og slik.
Så nu ved jeg at jeg skal sy min mund sammen og lade helt være med at købe det.

Problemet er at jeg er blevet lidt overmodig - vægten er gået nedad næsten hver uge og derfor har jeg tænkt at "Det skader nok ikke at smage en popfrit - jeg tog jo ikke på da jeg var på ferie".
Det er noget af det farligste at tænke. For det kan godt være at det er gået før at spise en enkelt popfrit.
MEN .. en popfrit + lidt popcorn + lidt slik = du tager på i vægt.

Så nu må jeg tage mig sammen og se om jeg ikke kan stoppe den onde cirkel inden vejning i næste uge :-)

tirsdag den 14. maj 2013

Ugens vejning! (:UGE 20

-300gram blev det til ved vejning igår.
Det er udemærket, jeg havde ikke regnet med mere.


lørdag den 11. maj 2013

Nyt ISIS produkt! :)

Juhuuu!

Idag var jeg i rema1000 og fandt en pose chips fra ISIS.
ISIS laver sukkerfri produkter til diabetes patienter, men vægtkonsulenterne anbefaler mange af deres produkter til os der gerne vil tabe os.

Jeg har en rigtig stor sød tand - jeg elsker slik og chips og det er nok min største last i forbindelse med at jeg gerne vil tabe mig. Så jeg er mere end lykkelig over at de nu har lavet chips :-)

tirsdag den 7. maj 2013

DDV uge 19

I denne uge blev det til -700 gram :D
Det går langsomt men sikkert.

Men kan godt mærke at jeg er ved at blive utålmodig.
Jeg ved at jeg har to mdr. tilbage inden jeg skal starte på stabiliseringsprogrammet,
og jeg vil gerne tabe 10-15 kg inden.

Bare jeg når det ... 

fredag den 3. maj 2013

At være overvægtig!

For at motivere mig selv, tænker jeg tit tilbage på hvordan det var at være overvægtig ..
Det var jo langtfra dans på roser.

- Jeg blev nemt forpustet
- Jeg havde svært ved at finde pænt tøj
- Jeg havde svært ved at finde kærester
- Jeg kunne ikke li min krop

og så mange andre ting som i sikkert kender alt til ..

Men igår så jeg et program om overvægtige fra Missisipi som er USA's "fedeste" stat.
Det handlede kort og godt om to lettere buttede kvinder fra London skulle til Missisipi og bo hos nogle af USA's mest overvægtige kvinder - den ene vejede 250kg.
Det var ret uhyggeligt at se den kvindes liv - hun kunne ingenting selv. Hun kunne knapt nok gå ud til sin postkasse. Hun kunne hverken rede sit hår, ordne sine fødder eller tage tøj på selv.
Hvilket sølle liv er det at ha? Jeg har så forfærdelig ondt af hende - at hun ikke gør noget ved det NU inden det er for sent.

Hendes mor var nok den værste - hun var også ret overvægtig og havde oven i købet diabetes. Hun er blevet frabedt salt og fedt. Alligevel sidder hun og spiser grisehud sejlet i fedt, og spiser 3 portioner mad, godt med salt på. Hun siger selv hun godt ved det er forkert - Men alligevel fortsætter hun ..
Hvordan kan man få sig selv til det?

Det får mig til at tænke på mig selv - hvorfor har jeg tilladt mig selv at spise mig så stor og tyk?
Hvad gik der galt? Er jeg "bare" en almindelig mad elsker eller har der været en dybere grund?
Mit eget bud er at jeg har spist som jeg har gjort, fordi jeg har set min egen familie gøre det og jeg har ikke kendt til andet. Men jeg har så heldigvis været bevidst om at det var forkert, og i det mindste prøvet at gøre noget ved det.

 Det motiverer mig meget at tænke på (: ..

Her kommer lidt før-efter billeder til inspiration ... :D

 

 

 

 






tirsdag den 30. april 2013

Ugens vejning uge 18

JUHUUUU!!

Selvom jeg har været på ferie, har jeg tabt mig 500 gram (:
Jeg kunne ikke være mere lettet.
Så alt i alt har jeg tabt 26,7 kg.


søndag den 28. april 2013

Ferie! :D

Så er jeg lige kommet hjem fra 4 dage i Berlin - skøn ferie (:
MEN ..

Jeg har ikke holdt mig tilbage - jeg har spist som det passede mig.
Jeg blev enig med mig selv om at jeg var på ferie og det skulle nydes fuldt ud.
Vi hyggede os og spiste ude hver dag, så jeg er spændt på hvad vægten siger til vejning imorgen.

Jeg synes at når man endelig er på ferie skal man også nyde det og gøre det man har lyst til
- ellers er det jo ikke ferie, så kunne man jo ligeså godt blive derhjemme.

Men nu ved jeg også hvorfor jeg har taget på imorgen, og jeg skal give den max gas til zumba de næste dage så jeg kan komme af med de ekstra kilo. Jeg er begyndt at skrue op for træningen så jeg istedet for 3 dage om ugen, nu tager til zumba 5-7 dage om ugen ..
Det gør jeg for at nå de sidste kilo inden jeg stopper hos vægtkonsulenterne.

torsdag den 18. april 2013

Eksempel på madplan :)

Her kommer en madplan over hvad jeg spiser i løbet af en dag.
Det er ikke ment som en facitliste og det er ikke nødvendigvis en madplan der fungerer for alle andre, men jeg håber den kan give nogle gode ideer ..

Morgenmad
30. g müsli eller havregryn
1 banan.

Eller

2. skiver gulerods rugbrød  
4 skiver cheasy 13% skæreost
Lidt marmelade (Sukkerfri, selvfølgelig)


Frokost
 80-120 g. kød (magert).
Jeg plejer at spise kylling, oksekød, fiske/tun/kyllingefrikadeller, m.m.

200-300 g. grøntsager. Jeg plejer at koge en pose frosne grøntsager, da det er nemmest. Men jeg har også tit snittet forskellige grøntsager i en wokgryde (champignon, squash, tomater, m.m.).
Du kan også købe nogle portobello svampe og komme noget cheasy ost ovenpå sammen med nogle lækre krydderier og grille dem. Som regel ender jeg med "bare" at spise nogle gulerødder og peberfrugt.

Aften
120-170 g. kød
200-300 g. grøntsager

Mellemmåltider
Det kan være alt fra knækbrød m. enten ost eller et stk. pålægschokolade, til DDV youghurt med frugtpulver i (købes hos DDV), frugt, gulerødder, nødder.

Vejning uge 17

ØV! 
Denne gang blev det "kun" til -300g.

Så jeg må give den mere gas til næste uge :)

lørdag den 13. april 2013

Ugens vejning UGE 16

Endnu engang havde jeg tabt mig 800g. til vejning i Tirsdags (:
Det er bare fantastisk ..

Så i alt 25,5 kg. <3

tirsdag den 2. april 2013

DDV uge 15

Idag blev det til -0,8 kg. Så nu vejer jeg 69,8kg.
Det er ret stort, så lidt har jeg ikke vejet siden jeg startede på julemærkehjemmet :D
Jeg har også betalt for at gå hos DDV indtil september. Mit mål er at tabe mig minimum 10kg til, og hvis jeg når det vil jeg gerne tabe 15 kg til. Så jeg håber jeg når det :-)

Det skal lige siges at jeg er kun 1,47 høj. Da jeg havde tabt mig efter julemærkehjemmet kom jeg ned på hele 55kg og det er min store drøm at komme ned på den samme vægt.
Men jeg tager det stille og roligt, som jeg har skrevet før handler det for mig ikke om at tabe mig hurtigt og meget men i stedet vil jeg ha at det går stille og roligt så jeg lærer at leve med min nye livsstil :-)

Men jeg var overrasket over at jeg overhovedet havde tabt mig i den her uge:
Jeg har været ude og spise med en veninde og til fødselsdag. Til fødselsdagen blev der serveret pandekager til dessert og jeg tillod mig at tage en pandekage med DDV is til.

DDV har lavet nogle lækre slanke produkter bla is, sødemiddel, kakaopulver, chokolade mousse. Det smager rigtig godt og er et godt alternativ hvis du som mig har en stor sød tand :-)
Hos DDV's kostprogram tæller de her produkter som ekstra krydser (du må få 3 krydser om dagen) og deres produkter indeholder gerne ekstra krydser for 3 dage. Så det er ikke helt sukkerfrit, så når jeg er sliksulten holder jeg mig gerne til mine knækbrød med mørk pålægschokolade :-)

onsdag den 27. marts 2013

Ugens vejning (: uge 14

JUHUUUUU!!!!
Jeg havde tabt mig 1,4 kg til vejning igår. Jeg er SÅ glad :) Så nu har jeg nået 23,9 kg ialt.

Mit medlemskab hos De Danske Vægtkonsulenter stopper desværre d. 9/4 - 13. MEN min kære mormor har snakket om at hun gerne vil betale for 3 mdr. til.Det ville jo være helt perfekt.

Jeg har gået og tænkt lidt over hvor meget jeg gerne vil tabe mig mere, inden jeg starter på vægtkonsulenternes stabiliseringsprogram - Jeg ved ikke mere om det end at det er et program hvor man skal holde vægten stille og man kan komme og blive vejet. Der er nok også en madplan man skal følge.

Egentlig vil jeg gerne tabe mig 15 kg. til. Men jeg tror at jeg vil se hvor langt jeg når inden jeg skal på stabiliseringsprogrammet .. 

tirsdag den 19. marts 2013

Ugens vejning (: UGE 13

Øv bøøøv!

Jeg havde kun tabt mig 200g. til vejning ..
Men jeg havde ikke forventet andet.

Jeg havde været til familie spisning både fredag og søndag og der blev serveret både kager og fed mad med sovs og kartofler. Den værste har nok været søndag til min mors fødselsdag; Hun ville servere flødeskumskager og kartoffelkager - mmmmmh det er jo slet ikke til at stå for.
Jeg havde besluttet at jeg gerne måtte smage lidt, men at jeg skulle huske mig selv på at holde igen.
Heldigvis sad min mormor ved siden af mig og kunne "holde mig i ørene" - så vi bestemte os for at dele noget af kagerne.Men en bid blev til to, to blev til tre og selvom jeg ikke synes jeg spiste ret meget, har det været for meget i forhold til hvad jeg havde "optjent" med træning.

Men for mig er det også vigtigt at man kan give sig selv lov til at nyde en fødselsdag uden at skulle tænke for meget på sin kur - forstået på den måde at man (hvis man selvfølgelig er standhaftig) kan tillade sig selv at smage lidt på det der bliver serveret. Et godt trick er også at spise en masse gulerødder, eller noget mellemmåltid inden, så man ikke ligefrem overfalder kagebordet. (:


søndag den 17. marts 2013

Opskrifter

Her kommer nogle lækre opskrifter 
på noget af det mad jeg spiser (:


TUNFRIKADELLER:

1 æg
3 spsk rasp
Salt 
Peber
Lidt Hvidløg eller andre lækre krydderier
1 løg
2 ds. tun  

Bland det hele sammen i en skål og lav det på en pande ligesom frikadeller - SMAGER RIGTIG GODT (:

BANANPANDEKAGER:

Denne opskrift er rimelig simpel - Det eneste du skal bruge er: 1 banan, 1 æg, og lidt sødemiddel. Mos bananen, bland det sammen med æg og sødemiddel og lav det på panden ligesom pandekager. Det kan dog være svært at vende pandekagen på panden, da det hurtigt bliver til skrambled eggs. Derfor kan jeg godt finde på at komme lidt maizena mel i, der skal kun en teske-fuld i, så det burde ikke være noget der feder når der er så lidt i. Jeg eksperimenterer stadig for at se om jeg kan undgå mel i. 
Du kan evt. putte syltetøj på de færdige pandekager.. 

 SKYR:
I bl.a. netto kan du få noget creme frais/youghurt der hedder skyr. Du kan få det med mange forskellige smagsvarianter, og det smager vildt godt. Jeg plejer dog at komme lidt sødemiddel i, da jeg synes det er lidt surt. Men det er genialt som mellemmåltid, især at have det med på farten hvis du har travlt og lige skal ha' noget hurtigt at spise. Det bedste ved skyr er at der kun er 0,1 eller 0,2% fedt i, og du kan også få det med neutral smag - så kan du f.eks. lave dressing til maden, lave din egen youghurt smag og evt. komme lidt frugt i. Jeg kan også finde på at komme tørrede hindbær i, og spise det til mine bananpandekager. Det kan også bruges i stedet for smør, mayonaise, eller remoulade - det er kun fantasien der sætter grænser. MUMS MUMS :D

CARPACHIO
Carpachio er lækkert italiensk d du bl.a. kan finde i rema1000. Du kan købe en pakke med kød, ost og noget dressing/olie. Det dejlige ved carpachio er at du ikke skal bruge en masse tid på at forberede det. 
Jeg plejer at købe en pakke hjertesalat, skylle det og ligge det på en tallerken. Så fordeler jeg kødet og osten. Bagefter skærer jeg et æble i skiver og lægger udover, og til sidst fordeler jeg olien. Super lækker og nem mad :-)

  

torsdag den 14. marts 2013

Støtte i hverdagen (:


Jeg vil aldrig kunne nå så langt med mit vægttab uden min fantastiske familie & venner .. 
De har betydet (og betyder stadig) ALT for at jeg stadig taber mig .. <3

For det første:
Da jeg startede på min nye livsstil, snakkede jeg tilfældigt med min mor om det at skulle tabe sig. Hun havde snakket med min mormor om at vi skulle starte hos vægtkonsulenterne. 
Min mormor var så sød at tilbyde at betale for at vi kunne gå der i 3 mdr. for at kickstarte vores vægttab. Til at starte med tænkte jeg "ÅH nej jeg klarer det aldrig. Hvad nu hvis det ikke går? Bliver min familie så skuffet?" .. Men jeg bestemte mig for at jeg gerne vil gøre et forsøg og jeg talte med min mormor om at jeg var bange for at skuffe hende, hvis det ikke ville gå godt. Det forstod hun godt, og for mig var det åbenbart det der skulle til - at jeg blev "presset" ud i det og gjorde et forsøg. Det er forskelligt hvad der motiverer folk - nogle har brug for at klare det selv, nogle skal presses, nogle vil følge deres egen kur og andre har brug for at tage på højskole og "være i sikkerhed" fra hverdagens fristelser.

For det andet:
Det kan være svært hvis man har familie og venner der IKKE er på kur, og det kan være svært for dem at forstå at man spiser sundt og ikke kan tage på restaurant eller pizzaria længere. 
Jeg har været så ubeskrivelig heldig at have fantastiske venner der ikke kun støtter mig men også går med til at spise det samme som jeg gør, når vi laver mad sammen. Jeg har især en veninde der selvom hun er normaltvægtig, spiser grøntsager sammen med mig. Jeg er lige forbløffet hver gang, og synes det er helt fantastisk. Et er at hun spiser det samme som jeg gør, når vi laver mad HJEMME HOS MIG. Men selvom vi laver mad HOS HENDE, holder hun stadig fast på at vi skal have grøntsager til. Hun siger selv at hun nyder at spise grøntsager, men ej hvor betyder det bare meget for mig at jeg ikke skal tænke på at skrælle gulerødder hjemmefra, eller lave speciel madpakke når jeg skal spise hos hende, men at jeg rent faktisk ikke behøver at bekymre mig om jeg nu får mine grøntsager, når vi spiser sammen. Mine andre veninder er så søde at skrive/ringe hver uge når jeg har været til vejning, og de roser mig til skyerne når det er gået godt og de bliver ved med at sige "IH hvor kan man se at du har tabt dig". Det betyder så uendeligt meget at vide at man har nogle venner og familie der altid vil bakke op om dig, både i op og nedture. 

Udover at min mormor er sød at betale for at jeg kan komme hos vægtkonsulenterne, er jeg så heldig at min far betaler for mine zumbatimer. Der gjaldt det samme som da jeg startede hos DDV - jeg følte at jeg var nødt til at tage afsted til zumba fordi min far betaler, og jeg turde ikke skuffe ham. Jeg blev derfor endnu engang "presset" ud i det, og det var åbenbart det der skulle til for at jeg kom i gang med at tabe mig og jeg blev rent faktisk så glad for zumba, at jeg idag ikke kan undvære det. Derfor betyder min familie og venner så uendelig meget for mig og min nye livsstil og jeg kan aldrig blive træt af at fortælle dem hvor glad jeg er for at de pressede mig ud i det i starten.

Endnu en vigtig faktor for at jeg har kunne tabe mig, er at jeg har været utrolig åben om det. Derfor har jeg kunne få al den støtte jeg har haft brug for. Bl.a. fandt jeg ud af at nogle klassekammerater også var på kur og vi har kunne udveksle erfaringer, give hinanden gode råd og rent faktisk gøre det til "en sport" om hvem der taber sig mest. Derfor tror jeg også at hvis du er åben om dit vægttab, er det også nemmere at få den støtte du har brug for. Også i forhold til familie og venner - vær heller åben om det, også når du bliver inviteret på familie-middage. I stedet for at sidde og føle sig tvunget til at spise fed mad, sovs, kager så sig hellere: "Jamen jeg er på kur og derfor kan jeg ikke spise det her". Så forstår din familie dig forhåbentlig også. Det kan holde dig motiveret - når din familie ved at du er på kur og du gerne vil vise at det går godt og at du sagtens kan tabe dig. 

tirsdag den 12. marts 2013

Ugens vejning - uge 12

Juhuuu, idag havde jeg tabt mig 1kg til vejning (: ... Jeg er SÅ glad! Så ialt er jeg oppe på 22,3 kg.

.::
Jeg blev helt overrasket, jeg har nemlig ikke været så effektiv i den her uge hverken med træning eller med at lave mad. Jeg er i øjeblikket i praktik, så det er ikke det store overskud jeg har til at stå og lave lækker sund mad. Så som regel varmer jeg noget tomatsuppe i mikroovnen, og jeg har kun gulerødder og en appelsin med til frokost. Det irriterer mig tit, og om aften kan jeg godt gå lidt "sukkerkold", så der ryger tit nogle knækbrød med pålægschokolade. På DDV må man godt spise 30g. brød om dagen og 15 g. pålægschokolade, men som regel kan jeg godt spise mere end det.

Så det var dejligt at vægten stadig går nedad.

mandag den 11. marts 2013

Hold motivationen!

Det kan være svært at holde motivationen...

 Nogle dage kan din nye livsstil virke uoverskuelig - det tager længere tid at lave mad, du skal altid huske grøntsager, du skal huske at dyrke motion, og du må ikke spise slik. Det er ikke underligt hvis du har nogle dage hvor du bare har lyst til at droppe det hele og spise som du plejer. Især hvis du har en uge hvor vægten står stille eller du har taget på.. 

MEN

Det er de dage hvor du skal huske dig selv på at det belønner sig i sidste ende. Du skal bare op på hesten igen. Men det vigtigste er at give sig selv lov til at have dage hvor det er okay at vægten står stille. Det skal ikke være en straf at ændre sin livsstil men tværtimod skal det være en glæde og jo længere du kommer i dit vægttab, jo nemmere er det og jo mere kan du overskue det.

Jeg kan stadig have de dage hvor jeg synes det er kedeligt at være på kur. Især de dage hvor jeg har travlt og hvor det ville være nemmere at købe en pizza slice på vej hjem i stedet for at skulle koge grøntsager og lave mad. MEN det er der at jeg husker på at jeg er nået så langt nu og at det ville være åndssvagt at give op.. Når jeg er ved at sukke efter pizza og der bare ikke er noget at gøre, kan jeg godt finde på at lave min egen hjemmelavede pizza som jeg egentlig synes smager meget bedre end en pizza fra pizzariaet. Grunden til at den smager bedre er også at jeg har bedre samvittighed og jeg er ikke "PUUHA-JEG-HAR-ONDT-I-MAVEN" mæt. Det er ikke helt efter vægtkonsulenternes madplan, men i stedet for ved jeg at jeg skal træne en ekstra gang den uge. Tænk det som en bankkonto: Du kan ikke proppe mere mad ind i munden, end du har forbrændt. Du er hele tiden nødt til at tænke: "Jamen hvis jeg ikke har trænet ret meget i en uge, er jeg nødt til at spare lidt på mit kalorieindtag". 

For at holde gejsten oppe, har jeg lavet en seddel og hængt på mit køkkenskab med gode grunde til at tabe sig. Der står bl.a.:

- For at kunne komme i en bikini til sommer
- For at få mere selvtillid
- For at gøre min familie stolt og bevise at jeg sagtens kan leve et sundt liv
- For at blive et gladere menneske
- For at blive glad for min krop og ikke være bange for at vise mig nøgen
- For at få mere overskud i hverdagen

Det hjælper mig til at holde ved og huske mig selv på hvor godt jeg har det ved at at leve efter min nye livsstil. Du kan selvfølgelig selv lave en liste og eventuelt tilføje andre punkter der passer til dig (:

søndag den 10. marts 2013

zumba


ZUMBA
er en helt fantastisk form for motion. Du glemmer fuldstændig tid og sted og du kan ikke la' vær' med at grine. Zumba er en fest, og jeg kan helt klart anbefale dig at starte. Er du til grin, sjov, skøre dansetrin og god musik, er zumba uden tvivl noget for dig.

Jeg har prøvet mange forskellige former for motion - boksning, svømning, styrketræning, løb .. Men intet af det sagde mig noget og jeg følte det var en sur pligt at skulle dyrke motion. Jeg kunne slet ikke finde meningen med at motionere og lige så snart jeg fandt en ny måde at dyrke motion på, stoppede jeg hurtigt igen.
Første gang jeg var til zumba, kunne jeg slet ikke følge med. Jeg var forpustet, jeg kunne ikke finde ud af at danse og jeg havde allermest lyst til at droppe det igen. Men fordi jeg var så heldig at have den bedste familie der ville betale mine zumbatimer, følte jeg mig nødt til at tage afsted. Og det er jeg glad for at jeg gjorde...

Lidt ligesom når man skal ligge sin kostplan om, er det også svært at starte til zumba. Det er nyt, forvirrende, krævende og tager meget tid og energi. Men jo mere man prøver det og jo bedre det går, jo sjovere synes man også det er og til sidst kan man rent faktisk ikke stoppe igen.
Jeg er så afhængig af zumba nu, og jeg kan slet ikke se at jeg skal stoppe med det når jeg har nået mit mål. Jeg bliver så glad, jeg får mere energi og overskud når jeg har været til zumba, og hvis jeg har været nødt til at aflyse en time, bliver jeg sur og irritereret. 

Da jeg skulle lede efter et sted at gå til zumba, vidste jeg med mig selv at det ikke skulle være i et fitness center. Jeg HADER fitnesscentre! Der står kun tynde små piger der ikke har et gram fedt tilovers, og deres store skaldede tatoverede kærester som giver mig enorm dårlig selvtillid. Det har jeg slet ikke lyst til, og derfor var jeg ikke i tvivl da jeg så en hjemmeside der reklamerede for "motion med personlighed". Der stod at det var et lille motionshus og at ejeren gjorde meget ud af kontakten med kunderne.
Det synes jeg lød helt fantastisk og jeg er så glad for at være hos www.powermotion.dk.
Det er et sted med plads til alle, og man føler sig velkommen lige med det samme. Det er forskellige mennesker der kommer der - både tykke og tynde, unge og gamle, høje og lave

Jeg tror det er vigtigt at man finder den form for motion man har det bedst med. Nogle er til svømning, andre er til gåture og andre er til løbetræning. Det er vigtigt at man kan li' det man gør og at man kan se en mening med at dyrke motion - at man kan finde glæden frem og at man nyder det.  



DDV - De Danske Vægtkonsulenter

Hos vægtkonsulenterne er der et helt særligt sammenhold - man er alle i samme båd og man kan dele ud af sine erfaringer. Det er helt fantastisk at være i et rum hvor man ved at de andre kender til det at kæmpe med de ekstra kilo.

Da jeg startede, begyndte min mor der også for at støtte mig., og det hjalp rigtig meget. Det var dejligt at kunne snakke sammen om den nye kostplan og at kunne dele gode råd og ideer.Men hun var ikke lige så overvægtig som jeg var, og derfor stoppede hun da hun havde tabt sig 15kg. På det tidspunkt havde jeg selv tabt 10-12kg og jeg var godt igang med min nye livsstil. 

Hos vægtkonsulenterne får du et kostprogram du skal følge. Det består primært af at spise masser af magert kød og grøntsager, og at undgå brød, pasta og slik. I starten kan det virke uoverskueligt, især fordi man skal veje sin mad hele tiden, men efterhånden som man kommer ind i det og lærer hvordan man skal spise, bliver det nemmere og man kan eksperimentere lidt mere med nye  opskrifter .  

I starten fulgte jeg kostplanen nøje, og jeg turde næsten ikke spise andet end det der stod jeg skulle spise. Derfor var det også ret besværligt når jeg blev inviteret ud og spise: Har jeg nu taget på til næste vejning? Må jeg mon godt spise det her?.. Det gjorde at jeg havde rigtig dårlig samvittighed når jeg kom hjem, og jeg måtte ofte ligge med hovedet i toilettet for at lette min samvittighed. Jeg vidste at det var dumt. Derfor er det utrolig vigtigt at give sig selv lov til at gå ud og spise. Det handler ikke om hvor hurtigt man taber sig, men det handler om at gøre sin nye livsstil til en del af sin hverdag. Det er noget man skal leve med resten af livet - om man vil det eller ej. For mig at se findes der ingen gyldne mellemveje - det handler om hårdt arbejde og om at lære at leve med den nye kostplan. I starten vil det altid være hårdt, og det kan være svært at holde fast. Men jo mere man taber sig og når man ser resultatet på vægten, jo gladere bliver man for det og jo mere overskueligt er det at tabe sig.  

Nu har jeg gået hos vægtkonsulenterne i et halvt år og tabt mig 20kg og jeg kunne ikke være gladere for min beslutning. Jeg er blevet et meget gladere menneske, jeg er endelig begyndt at kunne lide min krop og jeg undgår ikke længere spejlet.    

Julemærkehjemmet

Tiden på julemærkehjemmet var helt ubeskrivelig.
Lige fra ventetiden til at jeg skulle derhen, til den dag jeg skulle sige farvel.

Det var jo et helt nyt kapitel der skulle tages hul på - og jeg var helt alene om det. Jeg havde ikke bare lige min mor og far, jeg var helt alene sammen med de andre børn og pædagogerne. Men de voksne på julemærkehjemmet gjorde virkelig et stort arbejde i at få os børn til at føle os godt tilpas, og jeg fik hurtigt nogle gode venner.

Det var en hel anden verden og det var svært i starten at vænne sig til at dyrke motion og spise sundt, men der var ikke noget valg og man kunne ikke slippe. Men hurtigt blev det hverdag og selvtilliden voksede i takt med at vægten gik nedad. 

Det sværeste for mig var at skulle undvære min familie imens jeg var væk. Vi fik lov til at snakke i telefon en gang om ugen og hver anden weekend fik vi lov til at komme hjem. Heldigvis var min familie og skolekammerater gode til at sende breve til mig og jeg blev flittig til at skrive tilbage. 
Der var altid glæde ved bordene når frokosten var spist og vi skulle have breve. 

Dagene på julemærkehjemmet gik med skole, motion, mad, hygge og filmaftener, og tiden gik rigtig hurtigt. Pludselig var de 2. måneder gået og det var tid til at sige farvel. Det var hårdt at skulle sige farvel til en hverdag man har haft de sidste 2 måneder, og mange af os måtte da også knibe et par tårer. Heldigvis har julemærkehjemmet 2 årlige arrangementer med sommerfest og julemærkemarch. 

Jeg lærte utrolig mange ting da jeg boede der, og jeg ville ikke bytte det for noget som helst.
Det var en helt særlig oplevelse, jeg blev meget mere selvsikker og jeg synes at alle børn uanset overvægt eller ej burde prøve sådan et ophold, i det mindste for at få styrket deres selvtillid.

Om mig (:

Om mig ;b

Jeg har været overvægtig næsten hele mit liv, og hele min familie har været store så længe jeg kan huske. Vi har altid været glade for mad, og slankekure har derfor altid været et del af mit liv. Da jeg var lille troede jeg at det var den rigtige måde at leve på med at spise fed mad, dessert, slik, junkfood. Det var først da jeg så at mit vægt begyndte at stige da jeg var 8år at jeg kunne se at det var forkert den måde vi levede på. Jeg kunne se at mine klassekammerater var tyndere end mig og det gjorde at jeg ikke havde noget som helst selvtillid.

Da jeg var 12, havde jeg allerede prøvet at gå hos diætister og læger, men ingen af dem kunne banke fornuft ind i mit hovede. Nu havde vi altid levet sådan her, hvorfor skulle det lige pludseligt være forkert? ..  Derfor besluttede jeg for at komme på julemærkehjem i Ølsted, hvor jeg var i 2 mdr. og tabte mig i alt 8 kg. Det var en helt speciel oplevelse som gav mig selvtillid, venner og jeg lærte at lave sund og lækker mad. Min mor ville gerne støtte mig imens jeg var afsted, og hun startede hos vægtkonsulenterne. Da jeg kom hjem, fortsatte vi den gode stil og jeg tabte mig 15kg ialt og min mor var så sej at tabe 40kg. Det gik rigtig godt med den nye livsstil et stykke tid, men så kom problemet med at holde vægten stille. Det lykkedes desværre ikke og kiloene kom hurtigt tilbage igen. 

Jeg levede med de ekstra kilo i nogle år, indtil min mormor tilbød mig at betale for at jeg kunne starte hos vægtkonsulenterne. Jeg var bange for endnu en nedtur, men valgte at give det et forsøg og det var et rigtigt godt valg. Hos vægtkonsulenterne får man en simpel madplan man skal følge. Det gjorde jeg og jeg kunne se at det gav pote. Jo mere jeg tabte mig jo sjovere synes jeg det var. Imens skulle jeg finde en måde at få noget motion på, og jeg begyndte til zumba. 
I starten kunne jeg slet ikke følge med og jeg vidste ikke hvorfor jeg gad at tage afsted. Men i takt med at jeg lærte dansene at kende og jo mere jeg tabte mig, begyndte det at blive nemmere og idag er jeg helt vild med det! (:

Jeg har på den måde tabt mig 20kg idag og er langtfra færdig. Mit store mål er at tabe 20kg til, men for at det ikke skal virke for uoverskueligt sætter jeg mig mindre mål på 5kg af gangen. Hvert kilo for mig er en sejr, og jeg er glad bare jeg har tabt mig når jeg kommer til vejning. 

   
 

  
 

VELKOMMEN!

VELKOMMEN! 
Til min blog: KampenModKiloerne

Jeg hedder Marie, jeg er 24 år og ved hvad det vil sige at skulle tabe sig. Jeg har prøvet adskillige slankekure, gået til diætist, læger, julemærkehjem, nupo-pulver, og alt sammen uden større resultat.

Men for et halvt år siden valgte jeg igen at gøre et forsøg på at smide de ekstra kilo. Jeg begyndte hos De Danske Vægtkonsulenter for 2. gang og det har ændret mit liv for altid. Nu har jeg gået der et halvt år og smidt 20kg. Det har gjort min hverdag meget lettere, og jeg er et meget gladere menneske med mere overskud i hverdagen. 

Jeg vil rigtig gerne bruge den her blog til at dele ud af mine erfaringer og måske inspirere og hjælpe andre til at ændre deres livsstil. Jeg vil  komme med gode råd og tips til hvordan jeg har tabt mig, komme med ideer til hvordan man kan gøre hverdagen lettere, og skrive hvordan det går med min egen kur (:

I er velkomne til at komme med spørgsmål, kommentarer eller ideer til opskrifter, gode råd m.m.