Støtte i hverdagen (:

Jeg vil aldrig kunne nå så langt med mit vægttab uden min fantastiske familie & venner .. 

De har betydet (og betyder stadig) ALT for at jeg stadig taber mig .. <3

For det første:

Da jeg startede på min nye livsstil, snakkede jeg tilfældigt med min mor om det at skulle tabe sig. Hun havde snakket med min mormor om at vi skulle starte hos vægtkonsulenterne. 

Min mormor var så sød at tilbyde at betale for at vi kunne gå der i 3 mdr. for at kickstarte vores vægttab. Til at starte med tænkte jeg "ÅH nej jeg klarer det aldrig. Hvad nu hvis det ikke går? Bliver min familie så skuffet?" .. Men jeg bestemte mig for at jeg gerne vil gøre et forsøg og jeg talte med min mormor om at jeg var bange for at skuffe hende, hvis det ikke ville gå godt. Det forstod hun godt, og for mig var det åbenbart det der skulle til - at jeg blev "presset" ud i det og gjorde et forsøg. Det er forskelligt hvad der motiverer folk - nogle har brug for at klare det selv, nogle skal presses, nogle vil følge deres egen kur og andre har brug for at tage på højskole og "være i sikkerhed" fra hverdagens fristelser.

For det andet:

Det kan være svært hvis man har familie og venner der IKKE er på kur, og det kan være svært for dem at forstå at man spiser sundt og ikke kan tage på restaurant eller pizzaria længere. 

Jeg har været så ubeskrivelig heldig at have fantastiske venner der ikke kun støtter mig men også går med til at spise det samme som jeg gør, når vi laver mad sammen. Jeg har især en veninde der selvom hun er normaltvægtig, spiser grøntsager sammen med mig. Jeg er lige forbløffet hver gang, og synes det er helt fantastisk. Et er at hun spiser det samme som jeg gør, når vi laver mad HJEMME HOS MIG. Men selvom vi laver mad HOS HENDE, holder hun stadig fast på at vi skal have grøntsager til. Hun siger selv at hun nyder at spise grøntsager, men ej hvor betyder det bare meget for mig at jeg ikke skal tænke på at skrælle gulerødder hjemmefra, eller lave speciel madpakke når jeg skal spise hos hende, men at jeg rent faktisk ikke behøver at bekymre mig om jeg nu får mine grøntsager, når vi spiser sammen. Mine andre veninder er så søde at skrive/ringe hver uge når jeg har været til vejning, og de roser mig til skyerne når det er gået godt og de bliver ved med at sige "IH hvor kan man se at du har tabt dig". Det betyder så uendeligt meget at vide at man har nogle venner og familie der altid vil bakke op om dig, både i op og nedture. 

Udover at min mormor er sød at betale for at jeg kan komme hos vægtkonsulenterne, er jeg så heldig at min far betaler for mine zumbatimer. Der gjaldt det samme som da jeg startede hos DDV - jeg følte at jeg var nødt til at tage afsted til zumba fordi min far betaler, og jeg turde ikke skuffe ham. Jeg blev derfor endnu engang "presset" ud i det, og det var åbenbart det der skulle til for at jeg kom i gang med at tabe mig og jeg blev rent faktisk så glad for zumba, at jeg idag ikke kan undvære det. Derfor betyder min familie og venner så uendelig meget for mig og min nye livsstil og jeg kan aldrig blive træt af at fortælle dem hvor glad jeg er for at de pressede mig ud i det i starten.

Endnu en vigtig faktor for at jeg har kunne tabe mig, er at jeg har været utrolig åben om det. Derfor har jeg kunne få al den støtte jeg har haft brug for. Bl.a. fandt jeg ud af at nogle klassekammerater også var på kur og vi har kunne udveksle erfaringer, give hinanden gode råd og rent faktisk gøre det til "en sport" om hvem der taber sig mest. Derfor tror jeg også at hvis du er åben om dit vægttab, er det også nemmere at få den støtte du har brug for. Også i forhold til familie og venner - vær heller åben om det, også når du bliver inviteret på familie-middage. I stedet for at sidde og føle sig tvunget til at spise fed mad, sovs, kager så sig hellere: "Jamen jeg er på kur og derfor kan jeg ikke spise det her". Så forstår din familie dig forhåbentlig også. Det kan holde dig motiveret - når din familie ved at du er på kur og du gerne vil vise at det går godt og at du sagtens kan tabe dig.