onsdag den 27. marts 2013

Ugens vejning (: uge 14

JUHUUUUU!!!!
Jeg havde tabt mig 1,4 kg til vejning igår. Jeg er SÅ glad :) Så nu har jeg nået 23,9 kg ialt.

Mit medlemskab hos De Danske Vægtkonsulenter stopper desværre d. 9/4 - 13. MEN min kære mormor har snakket om at hun gerne vil betale for 3 mdr. til.Det ville jo være helt perfekt.

Jeg har gået og tænkt lidt over hvor meget jeg gerne vil tabe mig mere, inden jeg starter på vægtkonsulenternes stabiliseringsprogram - Jeg ved ikke mere om det end at det er et program hvor man skal holde vægten stille og man kan komme og blive vejet. Der er nok også en madplan man skal følge.

Egentlig vil jeg gerne tabe mig 15 kg. til. Men jeg tror at jeg vil se hvor langt jeg når inden jeg skal på stabiliseringsprogrammet .. 

tirsdag den 19. marts 2013

Ugens vejning (: UGE 13

Øv bøøøv!

Jeg havde kun tabt mig 200g. til vejning ..
Men jeg havde ikke forventet andet.

Jeg havde været til familie spisning både fredag og søndag og der blev serveret både kager og fed mad med sovs og kartofler. Den værste har nok været søndag til min mors fødselsdag; Hun ville servere flødeskumskager og kartoffelkager - mmmmmh det er jo slet ikke til at stå for.
Jeg havde besluttet at jeg gerne måtte smage lidt, men at jeg skulle huske mig selv på at holde igen.
Heldigvis sad min mormor ved siden af mig og kunne "holde mig i ørene" - så vi bestemte os for at dele noget af kagerne.Men en bid blev til to, to blev til tre og selvom jeg ikke synes jeg spiste ret meget, har det været for meget i forhold til hvad jeg havde "optjent" med træning.

Men for mig er det også vigtigt at man kan give sig selv lov til at nyde en fødselsdag uden at skulle tænke for meget på sin kur - forstået på den måde at man (hvis man selvfølgelig er standhaftig) kan tillade sig selv at smage lidt på det der bliver serveret. Et godt trick er også at spise en masse gulerødder, eller noget mellemmåltid inden, så man ikke ligefrem overfalder kagebordet. (:


søndag den 17. marts 2013

Opskrifter

Her kommer nogle lækre opskrifter 
på noget af det mad jeg spiser (:


TUNFRIKADELLER:

1 æg
3 spsk rasp
Salt 
Peber
Lidt Hvidløg eller andre lækre krydderier
1 løg
2 ds. tun  

Bland det hele sammen i en skål og lav det på en pande ligesom frikadeller - SMAGER RIGTIG GODT (:

BANANPANDEKAGER:

Denne opskrift er rimelig simpel - Det eneste du skal bruge er: 1 banan, 1 æg, og lidt sødemiddel. Mos bananen, bland det sammen med æg og sødemiddel og lav det på panden ligesom pandekager. Det kan dog være svært at vende pandekagen på panden, da det hurtigt bliver til skrambled eggs. Derfor kan jeg godt finde på at komme lidt maizena mel i, der skal kun en teske-fuld i, så det burde ikke være noget der feder når der er så lidt i. Jeg eksperimenterer stadig for at se om jeg kan undgå mel i. 
Du kan evt. putte syltetøj på de færdige pandekager.. 

 SKYR:
I bl.a. netto kan du få noget creme frais/youghurt der hedder skyr. Du kan få det med mange forskellige smagsvarianter, og det smager vildt godt. Jeg plejer dog at komme lidt sødemiddel i, da jeg synes det er lidt surt. Men det er genialt som mellemmåltid, især at have det med på farten hvis du har travlt og lige skal ha' noget hurtigt at spise. Det bedste ved skyr er at der kun er 0,1 eller 0,2% fedt i, og du kan også få det med neutral smag - så kan du f.eks. lave dressing til maden, lave din egen youghurt smag og evt. komme lidt frugt i. Jeg kan også finde på at komme tørrede hindbær i, og spise det til mine bananpandekager. Det kan også bruges i stedet for smør, mayonaise, eller remoulade - det er kun fantasien der sætter grænser. MUMS MUMS :D

CARPACHIO
Carpachio er lækkert italiensk d du bl.a. kan finde i rema1000. Du kan købe en pakke med kød, ost og noget dressing/olie. Det dejlige ved carpachio er at du ikke skal bruge en masse tid på at forberede det. 
Jeg plejer at købe en pakke hjertesalat, skylle det og ligge det på en tallerken. Så fordeler jeg kødet og osten. Bagefter skærer jeg et æble i skiver og lægger udover, og til sidst fordeler jeg olien. Super lækker og nem mad :-)

  

torsdag den 14. marts 2013

Støtte i hverdagen (:


Jeg vil aldrig kunne nå så langt med mit vægttab uden min fantastiske familie & venner .. 
De har betydet (og betyder stadig) ALT for at jeg stadig taber mig .. <3

For det første:
Da jeg startede på min nye livsstil, snakkede jeg tilfældigt med min mor om det at skulle tabe sig. Hun havde snakket med min mormor om at vi skulle starte hos vægtkonsulenterne. 
Min mormor var så sød at tilbyde at betale for at vi kunne gå der i 3 mdr. for at kickstarte vores vægttab. Til at starte med tænkte jeg "ÅH nej jeg klarer det aldrig. Hvad nu hvis det ikke går? Bliver min familie så skuffet?" .. Men jeg bestemte mig for at jeg gerne vil gøre et forsøg og jeg talte med min mormor om at jeg var bange for at skuffe hende, hvis det ikke ville gå godt. Det forstod hun godt, og for mig var det åbenbart det der skulle til - at jeg blev "presset" ud i det og gjorde et forsøg. Det er forskelligt hvad der motiverer folk - nogle har brug for at klare det selv, nogle skal presses, nogle vil følge deres egen kur og andre har brug for at tage på højskole og "være i sikkerhed" fra hverdagens fristelser.

For det andet:
Det kan være svært hvis man har familie og venner der IKKE er på kur, og det kan være svært for dem at forstå at man spiser sundt og ikke kan tage på restaurant eller pizzaria længere. 
Jeg har været så ubeskrivelig heldig at have fantastiske venner der ikke kun støtter mig men også går med til at spise det samme som jeg gør, når vi laver mad sammen. Jeg har især en veninde der selvom hun er normaltvægtig, spiser grøntsager sammen med mig. Jeg er lige forbløffet hver gang, og synes det er helt fantastisk. Et er at hun spiser det samme som jeg gør, når vi laver mad HJEMME HOS MIG. Men selvom vi laver mad HOS HENDE, holder hun stadig fast på at vi skal have grøntsager til. Hun siger selv at hun nyder at spise grøntsager, men ej hvor betyder det bare meget for mig at jeg ikke skal tænke på at skrælle gulerødder hjemmefra, eller lave speciel madpakke når jeg skal spise hos hende, men at jeg rent faktisk ikke behøver at bekymre mig om jeg nu får mine grøntsager, når vi spiser sammen. Mine andre veninder er så søde at skrive/ringe hver uge når jeg har været til vejning, og de roser mig til skyerne når det er gået godt og de bliver ved med at sige "IH hvor kan man se at du har tabt dig". Det betyder så uendeligt meget at vide at man har nogle venner og familie der altid vil bakke op om dig, både i op og nedture. 

Udover at min mormor er sød at betale for at jeg kan komme hos vægtkonsulenterne, er jeg så heldig at min far betaler for mine zumbatimer. Der gjaldt det samme som da jeg startede hos DDV - jeg følte at jeg var nødt til at tage afsted til zumba fordi min far betaler, og jeg turde ikke skuffe ham. Jeg blev derfor endnu engang "presset" ud i det, og det var åbenbart det der skulle til for at jeg kom i gang med at tabe mig og jeg blev rent faktisk så glad for zumba, at jeg idag ikke kan undvære det. Derfor betyder min familie og venner så uendelig meget for mig og min nye livsstil og jeg kan aldrig blive træt af at fortælle dem hvor glad jeg er for at de pressede mig ud i det i starten.

Endnu en vigtig faktor for at jeg har kunne tabe mig, er at jeg har været utrolig åben om det. Derfor har jeg kunne få al den støtte jeg har haft brug for. Bl.a. fandt jeg ud af at nogle klassekammerater også var på kur og vi har kunne udveksle erfaringer, give hinanden gode råd og rent faktisk gøre det til "en sport" om hvem der taber sig mest. Derfor tror jeg også at hvis du er åben om dit vægttab, er det også nemmere at få den støtte du har brug for. Også i forhold til familie og venner - vær heller åben om det, også når du bliver inviteret på familie-middage. I stedet for at sidde og føle sig tvunget til at spise fed mad, sovs, kager så sig hellere: "Jamen jeg er på kur og derfor kan jeg ikke spise det her". Så forstår din familie dig forhåbentlig også. Det kan holde dig motiveret - når din familie ved at du er på kur og du gerne vil vise at det går godt og at du sagtens kan tabe dig. 

tirsdag den 12. marts 2013

Ugens vejning - uge 12

Juhuuu, idag havde jeg tabt mig 1kg til vejning (: ... Jeg er SÅ glad! Så ialt er jeg oppe på 22,3 kg.

.::
Jeg blev helt overrasket, jeg har nemlig ikke været så effektiv i den her uge hverken med træning eller med at lave mad. Jeg er i øjeblikket i praktik, så det er ikke det store overskud jeg har til at stå og lave lækker sund mad. Så som regel varmer jeg noget tomatsuppe i mikroovnen, og jeg har kun gulerødder og en appelsin med til frokost. Det irriterer mig tit, og om aften kan jeg godt gå lidt "sukkerkold", så der ryger tit nogle knækbrød med pålægschokolade. På DDV må man godt spise 30g. brød om dagen og 15 g. pålægschokolade, men som regel kan jeg godt spise mere end det.

Så det var dejligt at vægten stadig går nedad.

mandag den 11. marts 2013

Hold motivationen!

Det kan være svært at holde motivationen...

 Nogle dage kan din nye livsstil virke uoverskuelig - det tager længere tid at lave mad, du skal altid huske grøntsager, du skal huske at dyrke motion, og du må ikke spise slik. Det er ikke underligt hvis du har nogle dage hvor du bare har lyst til at droppe det hele og spise som du plejer. Især hvis du har en uge hvor vægten står stille eller du har taget på.. 

MEN

Det er de dage hvor du skal huske dig selv på at det belønner sig i sidste ende. Du skal bare op på hesten igen. Men det vigtigste er at give sig selv lov til at have dage hvor det er okay at vægten står stille. Det skal ikke være en straf at ændre sin livsstil men tværtimod skal det være en glæde og jo længere du kommer i dit vægttab, jo nemmere er det og jo mere kan du overskue det.

Jeg kan stadig have de dage hvor jeg synes det er kedeligt at være på kur. Især de dage hvor jeg har travlt og hvor det ville være nemmere at købe en pizza slice på vej hjem i stedet for at skulle koge grøntsager og lave mad. MEN det er der at jeg husker på at jeg er nået så langt nu og at det ville være åndssvagt at give op.. Når jeg er ved at sukke efter pizza og der bare ikke er noget at gøre, kan jeg godt finde på at lave min egen hjemmelavede pizza som jeg egentlig synes smager meget bedre end en pizza fra pizzariaet. Grunden til at den smager bedre er også at jeg har bedre samvittighed og jeg er ikke "PUUHA-JEG-HAR-ONDT-I-MAVEN" mæt. Det er ikke helt efter vægtkonsulenternes madplan, men i stedet for ved jeg at jeg skal træne en ekstra gang den uge. Tænk det som en bankkonto: Du kan ikke proppe mere mad ind i munden, end du har forbrændt. Du er hele tiden nødt til at tænke: "Jamen hvis jeg ikke har trænet ret meget i en uge, er jeg nødt til at spare lidt på mit kalorieindtag". 

For at holde gejsten oppe, har jeg lavet en seddel og hængt på mit køkkenskab med gode grunde til at tabe sig. Der står bl.a.:

- For at kunne komme i en bikini til sommer
- For at få mere selvtillid
- For at gøre min familie stolt og bevise at jeg sagtens kan leve et sundt liv
- For at blive et gladere menneske
- For at blive glad for min krop og ikke være bange for at vise mig nøgen
- For at få mere overskud i hverdagen

Det hjælper mig til at holde ved og huske mig selv på hvor godt jeg har det ved at at leve efter min nye livsstil. Du kan selvfølgelig selv lave en liste og eventuelt tilføje andre punkter der passer til dig (:

søndag den 10. marts 2013

zumba


ZUMBA
er en helt fantastisk form for motion. Du glemmer fuldstændig tid og sted og du kan ikke la' vær' med at grine. Zumba er en fest, og jeg kan helt klart anbefale dig at starte. Er du til grin, sjov, skøre dansetrin og god musik, er zumba uden tvivl noget for dig.

Jeg har prøvet mange forskellige former for motion - boksning, svømning, styrketræning, løb .. Men intet af det sagde mig noget og jeg følte det var en sur pligt at skulle dyrke motion. Jeg kunne slet ikke finde meningen med at motionere og lige så snart jeg fandt en ny måde at dyrke motion på, stoppede jeg hurtigt igen.
Første gang jeg var til zumba, kunne jeg slet ikke følge med. Jeg var forpustet, jeg kunne ikke finde ud af at danse og jeg havde allermest lyst til at droppe det igen. Men fordi jeg var så heldig at have den bedste familie der ville betale mine zumbatimer, følte jeg mig nødt til at tage afsted. Og det er jeg glad for at jeg gjorde...

Lidt ligesom når man skal ligge sin kostplan om, er det også svært at starte til zumba. Det er nyt, forvirrende, krævende og tager meget tid og energi. Men jo mere man prøver det og jo bedre det går, jo sjovere synes man også det er og til sidst kan man rent faktisk ikke stoppe igen.
Jeg er så afhængig af zumba nu, og jeg kan slet ikke se at jeg skal stoppe med det når jeg har nået mit mål. Jeg bliver så glad, jeg får mere energi og overskud når jeg har været til zumba, og hvis jeg har været nødt til at aflyse en time, bliver jeg sur og irritereret. 

Da jeg skulle lede efter et sted at gå til zumba, vidste jeg med mig selv at det ikke skulle være i et fitness center. Jeg HADER fitnesscentre! Der står kun tynde små piger der ikke har et gram fedt tilovers, og deres store skaldede tatoverede kærester som giver mig enorm dårlig selvtillid. Det har jeg slet ikke lyst til, og derfor var jeg ikke i tvivl da jeg så en hjemmeside der reklamerede for "motion med personlighed". Der stod at det var et lille motionshus og at ejeren gjorde meget ud af kontakten med kunderne.
Det synes jeg lød helt fantastisk og jeg er så glad for at være hos www.powermotion.dk.
Det er et sted med plads til alle, og man føler sig velkommen lige med det samme. Det er forskellige mennesker der kommer der - både tykke og tynde, unge og gamle, høje og lave

Jeg tror det er vigtigt at man finder den form for motion man har det bedst med. Nogle er til svømning, andre er til gåture og andre er til løbetræning. Det er vigtigt at man kan li' det man gør og at man kan se en mening med at dyrke motion - at man kan finde glæden frem og at man nyder det.  



DDV - De Danske Vægtkonsulenter

Hos vægtkonsulenterne er der et helt særligt sammenhold - man er alle i samme båd og man kan dele ud af sine erfaringer. Det er helt fantastisk at være i et rum hvor man ved at de andre kender til det at kæmpe med de ekstra kilo.

Da jeg startede, begyndte min mor der også for at støtte mig., og det hjalp rigtig meget. Det var dejligt at kunne snakke sammen om den nye kostplan og at kunne dele gode råd og ideer.Men hun var ikke lige så overvægtig som jeg var, og derfor stoppede hun da hun havde tabt sig 15kg. På det tidspunkt havde jeg selv tabt 10-12kg og jeg var godt igang med min nye livsstil. 

Hos vægtkonsulenterne får du et kostprogram du skal følge. Det består primært af at spise masser af magert kød og grøntsager, og at undgå brød, pasta og slik. I starten kan det virke uoverskueligt, især fordi man skal veje sin mad hele tiden, men efterhånden som man kommer ind i det og lærer hvordan man skal spise, bliver det nemmere og man kan eksperimentere lidt mere med nye  opskrifter .  

I starten fulgte jeg kostplanen nøje, og jeg turde næsten ikke spise andet end det der stod jeg skulle spise. Derfor var det også ret besværligt når jeg blev inviteret ud og spise: Har jeg nu taget på til næste vejning? Må jeg mon godt spise det her?.. Det gjorde at jeg havde rigtig dårlig samvittighed når jeg kom hjem, og jeg måtte ofte ligge med hovedet i toilettet for at lette min samvittighed. Jeg vidste at det var dumt. Derfor er det utrolig vigtigt at give sig selv lov til at gå ud og spise. Det handler ikke om hvor hurtigt man taber sig, men det handler om at gøre sin nye livsstil til en del af sin hverdag. Det er noget man skal leve med resten af livet - om man vil det eller ej. For mig at se findes der ingen gyldne mellemveje - det handler om hårdt arbejde og om at lære at leve med den nye kostplan. I starten vil det altid være hårdt, og det kan være svært at holde fast. Men jo mere man taber sig og når man ser resultatet på vægten, jo gladere bliver man for det og jo mere overskueligt er det at tabe sig.  

Nu har jeg gået hos vægtkonsulenterne i et halvt år og tabt mig 20kg og jeg kunne ikke være gladere for min beslutning. Jeg er blevet et meget gladere menneske, jeg er endelig begyndt at kunne lide min krop og jeg undgår ikke længere spejlet.    

Julemærkehjemmet

Tiden på julemærkehjemmet var helt ubeskrivelig.
Lige fra ventetiden til at jeg skulle derhen, til den dag jeg skulle sige farvel.

Det var jo et helt nyt kapitel der skulle tages hul på - og jeg var helt alene om det. Jeg havde ikke bare lige min mor og far, jeg var helt alene sammen med de andre børn og pædagogerne. Men de voksne på julemærkehjemmet gjorde virkelig et stort arbejde i at få os børn til at føle os godt tilpas, og jeg fik hurtigt nogle gode venner.

Det var en hel anden verden og det var svært i starten at vænne sig til at dyrke motion og spise sundt, men der var ikke noget valg og man kunne ikke slippe. Men hurtigt blev det hverdag og selvtilliden voksede i takt med at vægten gik nedad. 

Det sværeste for mig var at skulle undvære min familie imens jeg var væk. Vi fik lov til at snakke i telefon en gang om ugen og hver anden weekend fik vi lov til at komme hjem. Heldigvis var min familie og skolekammerater gode til at sende breve til mig og jeg blev flittig til at skrive tilbage. 
Der var altid glæde ved bordene når frokosten var spist og vi skulle have breve. 

Dagene på julemærkehjemmet gik med skole, motion, mad, hygge og filmaftener, og tiden gik rigtig hurtigt. Pludselig var de 2. måneder gået og det var tid til at sige farvel. Det var hårdt at skulle sige farvel til en hverdag man har haft de sidste 2 måneder, og mange af os måtte da også knibe et par tårer. Heldigvis har julemærkehjemmet 2 årlige arrangementer med sommerfest og julemærkemarch. 

Jeg lærte utrolig mange ting da jeg boede der, og jeg ville ikke bytte det for noget som helst.
Det var en helt særlig oplevelse, jeg blev meget mere selvsikker og jeg synes at alle børn uanset overvægt eller ej burde prøve sådan et ophold, i det mindste for at få styrket deres selvtillid.

Om mig (:

Om mig ;b

Jeg har været overvægtig næsten hele mit liv, og hele min familie har været store så længe jeg kan huske. Vi har altid været glade for mad, og slankekure har derfor altid været et del af mit liv. Da jeg var lille troede jeg at det var den rigtige måde at leve på med at spise fed mad, dessert, slik, junkfood. Det var først da jeg så at mit vægt begyndte at stige da jeg var 8år at jeg kunne se at det var forkert den måde vi levede på. Jeg kunne se at mine klassekammerater var tyndere end mig og det gjorde at jeg ikke havde noget som helst selvtillid.

Da jeg var 12, havde jeg allerede prøvet at gå hos diætister og læger, men ingen af dem kunne banke fornuft ind i mit hovede. Nu havde vi altid levet sådan her, hvorfor skulle det lige pludseligt være forkert? ..  Derfor besluttede jeg for at komme på julemærkehjem i Ølsted, hvor jeg var i 2 mdr. og tabte mig i alt 8 kg. Det var en helt speciel oplevelse som gav mig selvtillid, venner og jeg lærte at lave sund og lækker mad. Min mor ville gerne støtte mig imens jeg var afsted, og hun startede hos vægtkonsulenterne. Da jeg kom hjem, fortsatte vi den gode stil og jeg tabte mig 15kg ialt og min mor var så sej at tabe 40kg. Det gik rigtig godt med den nye livsstil et stykke tid, men så kom problemet med at holde vægten stille. Det lykkedes desværre ikke og kiloene kom hurtigt tilbage igen. 

Jeg levede med de ekstra kilo i nogle år, indtil min mormor tilbød mig at betale for at jeg kunne starte hos vægtkonsulenterne. Jeg var bange for endnu en nedtur, men valgte at give det et forsøg og det var et rigtigt godt valg. Hos vægtkonsulenterne får man en simpel madplan man skal følge. Det gjorde jeg og jeg kunne se at det gav pote. Jo mere jeg tabte mig jo sjovere synes jeg det var. Imens skulle jeg finde en måde at få noget motion på, og jeg begyndte til zumba. 
I starten kunne jeg slet ikke følge med og jeg vidste ikke hvorfor jeg gad at tage afsted. Men i takt med at jeg lærte dansene at kende og jo mere jeg tabte mig, begyndte det at blive nemmere og idag er jeg helt vild med det! (:

Jeg har på den måde tabt mig 20kg idag og er langtfra færdig. Mit store mål er at tabe 20kg til, men for at det ikke skal virke for uoverskueligt sætter jeg mig mindre mål på 5kg af gangen. Hvert kilo for mig er en sejr, og jeg er glad bare jeg har tabt mig når jeg kommer til vejning. 

   
 

  
 

VELKOMMEN!

VELKOMMEN! 
Til min blog: KampenModKiloerne

Jeg hedder Marie, jeg er 24 år og ved hvad det vil sige at skulle tabe sig. Jeg har prøvet adskillige slankekure, gået til diætist, læger, julemærkehjem, nupo-pulver, og alt sammen uden større resultat.

Men for et halvt år siden valgte jeg igen at gøre et forsøg på at smide de ekstra kilo. Jeg begyndte hos De Danske Vægtkonsulenter for 2. gang og det har ændret mit liv for altid. Nu har jeg gået der et halvt år og smidt 20kg. Det har gjort min hverdag meget lettere, og jeg er et meget gladere menneske med mere overskud i hverdagen. 

Jeg vil rigtig gerne bruge den her blog til at dele ud af mine erfaringer og måske inspirere og hjælpe andre til at ændre deres livsstil. Jeg vil  komme med gode råd og tips til hvordan jeg har tabt mig, komme med ideer til hvordan man kan gøre hverdagen lettere, og skrive hvordan det går med min egen kur (:

I er velkomne til at komme med spørgsmål, kommentarer eller ideer til opskrifter, gode råd m.m.