lørdag den 27. juli 2013

Siden sidst :D

Nu er det en måned siden at jeg stoppede hos vægtkonsulenterne, og jeg synes det går rigtig godt med at holde vægten :)

Jeg havde nogle dage hvor jeg havde taget 1,5 kg på, men jeg har allerede smidt 1 kg igen.
Jeg tror det er sådan det vil fungere - at vægten vil gå lidt op og ned alt efter om man har haft en uge med energi og overskud eller om det har været en uge hvor man har været ude og spise og måske ikke fået trænet så meget ..

Jeg synes det er utrolig nemt at leve sundt - det sidder så indgroet i mig nu at jeg slet ikke kan undvære mine grøntsager og min træning.
Jeg synes til gengæld det er svært at give mig selv lov til at gå ud og spise og nyde noget andet mad end det jeg er vant til at spise. Jeg får dårlig samvittighed og tænker straks på hvornår jeg kan komme til at træne det væk igen!

Så jeg er slet ikke nervøs for at jeg ikke kan styre min vægt - nu er det mig der har kontrollen og ikke omvendt :D

Men jeg vil også passe på og holde nøje øje med min vægt. Jeg går på vægten mindst en gang om ugen og skriver det ned så jeg kan følge med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar