mandag den 26. august 2013

Træning :D

Nu er jeg begyndt at gå på flere forskellige hold henne i mit træningscenter, og jeg vil gerne dele det med jer :D

Jeg er begyndt på to nye hold: cirkeltræning og step fit.

Cirkeltræning er super effektivt og super sjovt.
Det går ud på at man står i en cirkel. Cirklen består af 10 forskellige øvelser man skal igennem, det er primært styrketrænings-øvelser, der er meget vægtløft, men det består også af cykling, sjippe, løbe, knæløft. Man skal så igennem alle poster 2 gange, derefter skifter instruktøren posterne ud, og man går igennem de nye øvelser to gange. Det er hårdt første gang, og man har ondt i kroppen nogle dage efter.
Men jo flere gange man kommer, jo nemmere bliver det. Det giver en succesfølelse at man kan mærke forbedring fra gang til gang, og jeg er rigtig glad for at gå til det :D

Step fit minder meget om aerobic. Det går kort og godt ud på at man går op og ned på en step bænk.
Instruktøren laver en serie, som bliver bygget langsomt op. F.eks. starter man med at gå op og ned at bænken og laver spark og knæløft. Derefter bliver der langsomt bygget flere øvelser på og til sidst når alle har fået fat i serien, sætter man i de sidste minutter tempoet op.
Det er ret så effektivt, man får svedt en del, og det er smadder sjovt. Man tænker ikke på at man træner men man har travlt med at huske de forskellige trin.

 

torsdag den 15. august 2013

BOOTCAMP

Selvom jeg nu har formået at holde min vægt, har jeg nu bestemt mig for at sætte kampen ind for at tabe mig de sidste 10kg..

I det fitness center jeg plejer at træne, er der startet noget der hedder BOOTCAMP.
Bootcamp er et forløb på 5 uger hvor man træner på et hold to gange om ugen.
Holdet består af højst 10 personer, og der er intens styrke/puls træning de to dage om ugen.
Man bliver tilbudt vejning og fedtprocents måling når man starter og slutter. Derudover kan man få råd om kost og motion..

Jeg har prøvet Bokwa fitness med træneren der står for projektet, og hun virker rigtig energisk og sød og jeg glæder mig til at prøve at se om det ikke kan lykkes mig at smide de sidste kilo :D

Tilbage hos vægtkonnsuleterne :D

Nu er det lidt over en måned siden jeg stoppede hos vægtkonsulenterne, og jeg bestemte mig for at tage derhen igen for at se hvordan det gik med at holde vægten.

Når man er stoppet hos dem, kan man stadig komme og blive vejet gratis (Hvis man ikke har taget på).
Jeg havde ikke kun holdt min vægt - jeg havde også tabt mig 400 gram siden jeg var der sidst.

Jeg er så lettet!