Gode råd og tips hvis du skal søge job.

Jeg har prøvet at søge job, være arbejdsløs, og modtage dagpenge og kontanthjælp flere gange. 

Første gang jeg for alvor stod arbejdsløs og måtte på dagpenge var, da jeg sluttede på Pædagogisk Assistent Uddannelsen i 2011. Jeg gik arbejdsløs i 3 måneder, før jeg besluttede mig for at søge ind på pædagog uddannelsen. 

I de tre måneder, lærte jeg hvad det vil sige at være arbejdsløs - og jeg kunne kaste alle mine fordomme om arbejdsløse ud af vinduet. Det var en skuffelse at stå med en færdig uddannelse, gerne ville ud og prøve sine kompetencer af og tjene penge - og så i stedet måtte sidde hjemme og søge det ene job efter det andet. Jeg havde absolut ingen selvtillid på det punkt, og jeg følte mig uønsket som pædagogisk assistent. Jeg blev ikke engang kaldt til nogle jobsamtaler, og nogle af de steder jeg søgte, svarede ikke engang på min ansøgning - end ikke for at skrive at jeg havde fået afslag. 

Jeg var medlem af FOAs a-kasse på det tidspunkt, og jeg skulle til at søge dagpenge. Det var en større jungle at finde rundt på deres hjemmeside og udfylde diverse blanketter og ledighedserklæringer osv. Efter et kort stykke tid, blev jeg indkaldt til et fælles orienteringsmøde. Det jeg husker er, at jeg sidder i et lokale sammen med en gruppe voksne mennesker som alle står arbejdsløse. Det var helt almindelige mennesker der af forskellige årsager ikke havde noget arbejde. Det fik mig til at smide alle mine fordomme ud af vinduet - det var ikke kontanthjælpsmodtagere, alkoholikere, og den slags mennesker som jeg havde forestillet mig.

Men efter 3 måneders intens søgen efter arbejde, måtte jeg finde på noget andet at lave, og jeg valgte derfor at søge ind på pædagoguddannelsen.

Idag er jeg blevet færdig på min uddannelse, og jeg står endnu en gang i samme situation og skal søge et fuldtidsarbejde. Jeg har foreløbigt et job som tilkaldevikar i den børnehave, hvor jeg var i min sidste praktik. Selvom jeg er utrolig glad for arbejde der, er der desværre ikke økonomi til at ansætte mig på fuldtid. 

Det første man skal gøre som ledig, er at gå ind på www.jobnet.dk og oprette sig som bruger. Man skal melde sig som ledig, og så bliver ens lokale jobcenter orietenteret om at du er ledig på arbejdsmarkedet. Du skal udfylde EN HEL MASSE TING og blanketter på hjemmesiden - bl.a. skal du oprette et cv, skrive hvilke jobs du søger... Men de er rigtig gode til at guide dig igennem det hele på hjemmesiden. 

Når du har udfyldt alt hvad der skulle være at udfylde derinde, skal du bagefter gå ind på din lokale fagforening/a-kasses hjemmeside og udfylde en ledighedserklæring. Den skal de modtage og læse igennem, før du kan modtage dine dagpenge. Det skulle din fagforening også gerne kunne orientere dig nærmere om. 

Nu kommer så det svære - at skulle sende en masse ansøgninger og cv'er ud til mulige arbejdspladser. Du kan søge forskellige jobs på hjemmesider som: Jobindex, jobzonen, ofir, kommuners hjemmesider, jobnet... Der kommer nogle gange nye job op hver dag, så hvis du er rigtig smart, så tjekker du de forskellige sider hver dag 

Du skal tænke dig om, hvad du skriver i din ansøgning. Mange arbejdsgivere gider ikke kun læse en lang liste over hvad du har lavet før. De vil meget hellere vide hvad der gør lige netop dig til den rette til jobbet. SÅ ... Hvis du er rigtig smart, så gør du det at når du har fundet et job du gerne vil søge på, så går du ind på deres hjemmeside og læser om deres værdier og deres måde at arbejde på. 

På den måde kan du f.eks. gå ind og skrive i din ansøgning:

-  Jeg kan læse i jeres jobannonce at i vægter bl.a.bl.a. rigtig højt - jeg har før arbejdet med bl.a. bl.a. og vil derfor kunne bidrage med min erfaring...

- På jeres hjemmeside beskriver i at i plejer at arbejde sådan og sådan. Det synes jeg lyder rigtig tiltalende, og det er noget jeg vægter højt i mit arbejde

- Med udgangspunkt i jeres værdier, mener jeg at jeg kan tilbyde en engageret, positiv og stabil medarbejder. 

På den måde virker du rigtig engageret i jobbet og i arbejdspladsen, og de kan mærke at du har sat dig ind i tingene og i deres dagligdag. Det giver et rigtig godt signal til arbejdsgiveren. 

Selve ansøgningen skal helst kun afspejle hvad du er god til, lige i forhold til netop det her job du søger. Hvorfor er det dig, og ikke de andre ansøgere de skal ansætte? Hvad er det helt særlige du kan som gør dig egnet til jobbet? Hvad er det du lægger vægt på i dit arbejde? Hvad kan du tilbyde?

Det er straks nemmere at skrive sit CV. Her skal du først og fremmest lave en oversigt over din arbejds- og uddannelses erfaring. Del dem gerne op i afsnit, så arbejdsgiveren undgår at blive forvirret og det hele står i et rodet afsnit. Vær omhyggelig med at skrive dato, hvilken slags arbejde det var, var det fuldtid eller deltidsarbejde? Hvilke kompetencer tilegnede du dig under arbejdet? Hvad lærte du? Hvilke opgaver og arbejdsområder havde du? 

HUSK at sætte et billede af dig selv på dit cv, samt din adresse, tlf. nummer og email. Skriv det gerne både i din ansøgning og dit cv, så det er nemmere for arbejdsgiveren at finde rundt i de mange papirer og ansøgninger de får. 

Hvis du er heldig at blive kaldt til et jobsamtale, er det meget af de samme ting du skal tænke på. Her er det igen en rigtig god ide at sætte sig ind i stedets hverdag, deres rutiner og værdier. Hvis du er rigtig smart, så gemmer du en kopi af jobannoncen, så du har helt styr på hvilket job du er til samtale på. De samtaler jeg har være til, har foregået meget stille og roligt sammen med en leder, en eller to medarbejdere og evt. en forældrerepræsentant. Det kan godt virke ret skræmmende at komme ind i et lokale og vide at man skal måles og vejes. Men betragt det som en helt almindelig faglig samtale som du ville have haft med dine egne kollegaer. Det kan evt. hjælpe dig til at slappe lidt af. Ellers er det bare vigtigt at du er dig selv og at du viser at du har gåpåmod, selvtillid og er klar til at tage imod jobbet. Så kan det ikke gå helt galt :-)

Elsk din krop

Igennem det meste af mit liv har jeg været utilfreds med min krop. Jeg har været overvægtig det meste af mit liv og jeg har altid følt mig stor og klodset. I folkeskolen vidste jeg godt at jeg var for tyk. Jeg kunne se at mine andre klassekammerater var tyndere end mig og var bedre til gymnastik end mig. Jeg havde det rigtig skidt med mit udseende og jeg følte ikke at jeg passede ind.

Det fulgte med mig i mit teenage- og voksne liv. Selvom jeg flere gange har tabt mig, har jeg stadig været utilfreds og ville gerne tabe mig mere. Jeg har aldrig kunne finde mig til rette i min krop og det kunne jeg også godt mærke når det kom til at have kærester. Selvom jeg altid har stolet på en kæreste, når han har fortalt mig at han kunne lide mig som jeg var, følte jeg mig stadig ikke tilfreds og jeg skammede mig over min krop, til trods for at jeg i perioder har været på min idealvægt. Jeg kunne ikke nyde min krop, jeg kunne ikke lide at skulle smide tøjet foran andre, endda ikke kærester.
Jeg brød mig ikke om at andre skulle se min krop - jeg var overbevist om at andre folk synes jeg var stor og ulækker.

For et år siden mødte jeg en rigtig sød fyr som jeg blev kærester med. Vi var kærester i 8 mdr. og da jeg mødte ham, ville jeg ikke slæbe ham ind i min verden og besættelse af sundhed og vægttab. Helt uden at tænke over det, begyndte jeg at spise de samme ting som ham. Det var tit mig der købe mad ind til os og jeg ville ikke servere de ting til ham som jeg selv ville spise som f.eks. salater, grøntsager, skyr, frugt mm. Jeg var bange for at han ville tænke at jeg er en sundhedsfreak der går for meget op i kost og kalorier. Det blev hurtigt til en dårlig vane, og idag står jeg tilbage med resultatet af et forhold på 8 mdr - nemlig 15 ekstra kilo på kroppen.

Det har altid pint mig at jeg har sådan et forhold til min krop. Jeg vil rigtig gerne lære at kunne elske min krop, uanset størrelse. Jeg ved at jeg vil have en elevatorvægt resten af mit liv og at jeg derfor altid vil skulle tænke over hvad jeg spiser. Derfor er jeg begyndt at acceptere at det er sådan mit liv nu en gang er - at jeg altid vil have lidt ekstra kilo på sidebenene og at jeg altid vil skulle passe på. Det kan jeg mærke at det har hjulpet mig en hel del - rent psykisk. Jeg tænker ikke så meget over min krop og jeg kigger ikke lige så meget på min krop i spejlet. Når jeg endelig ser mig selv i spejlet, er det nu nogle helt andre tanker jeg har, end jeg havde før. Før i tiden kunne jeg stå og tænke "Bare du kunne tabe 10 kg. til - Ih hvor er du blevet tyk nu - Tag dig sammen - ingen vil have dig når du er så tyk"

Sådan nogle tanker har jeg slet ikke nu. Jeg kan godt tage mig selv i ind i mellem at ønske at jeg var på min idealvægt som for et år siden. Men jeg kan sagtens acceptere at jeg har taget på, og det er en lettelse at slippe for de selvødelæggende tanker og føle sig i et med sin krop. Jeg vil naturligvis gerne stadig ned på samme vægt som jeg var for et år siden, men jeg har fuld tiltro til at det nok skal ske når tiden og overskuddet er til det. Jeg var i starten bange for at jeg ville ende på det magiske tre cifrede tal på vægten. Men det er jeg ikke længere. For jeg ved at jeg vil kunne stoppe det, inden det når så langt. Jeg har formået at bremse min vægtøgning og så længe at jeg kan det, har jeg fuld tiltro til at jeg vil kunne tabe mig igen når tiden er inde.

Jeg tror på at du er nødt til at elske dig selv og din krop før du kan tabe dig og få en naturlig vægt som du vil kunne holde mere eller mindre resten af livet. Jeg tror mange (inklusiv mig selv) har en tendens til at trøstespise, lige så snart vi får ondt af os selv. Jeg har været rigtig god til at blive ked af min krop og mig selv, og i stedet for at gøre noget ved det, har jeg tit trøstet mig selv med slik, chips, kager og cola. Jeg kan stadig have en trang til slik og søde sager, men jeg tror stadig det er nødvendigt at huske at elske sig selv og lade være med at straffe sig selv for at være for tyk. Det er der ingen mennesker der fortjener at tænke sådan om sig selv