onsdag den 25. september 2013

Siden sidst ..

Nu er det ved at være et stykke tid siden jeg sidst har været herinde og jeg tænkte at jeg lige vil fortælle lidt om hvad jeg har lavet siden sidst :D

..

BOOTCAMP: Jeg er som sagt i gang med et 5 ugers bootcamp forløb, som kort og godt går ud på at man fokuserer på styrke, kondition og kost. Jeg har været i gang i 3 uger og jeg har meget blandede følelser om forløbet..Jeg er rigtig glad for selve træningen og jeg kan allerede mærke at min kondition er blevet en del bedre - igår var vi bl.a. ude og løbe knap 5 km. Det havde jeg aldrig troet at jeg kunne ..
MEN jeg gjorde det uden at stoppe op, og jeg var simpelthen så stolt af mig selv at jeg ikke kunne få armene ned bagefter. Vi har også fokus på kost - det er straks sværere. Jeg har levet på vægtkonsulenternes kostplan mere eller mindre i et års tid og det er ret svært pludselig at skulle lave om på det. Det er ikke fordi det er meget vi skal lave om, de fleste kostråd minder meget om det jeg spiser nu, men i og med at vi træner så meget som vi gør så skal vi have lidt flere proteiner ind og mindre brød. Samtidig er vi lige nu i gang med en detox kur hvor vi kun må drikke vand! Det er heller ikke nemt, især fordi jeg er i gang med at skrive opgave i skolen, og jeg er vant til at drikke ca. 5 kopper kaffe om dagen.
Men ellers er jeg glad for det, og jeg glæder mig til at se resultaterne på vægten.

SLANKESTUDIET: Jeg har også meldt mig på slankestudiet.dk
Her handler det om at gå ind og kigge på sine personlige udfordringer i det at tabe sig og finde ens naturlige vægt. Her snakker man ikke om decideret slankekur men tværtimod fokusere man på at arbejde med sig selv, og få et naturligt og balanceret forhold til mad :D
Jeg har været til en times coaching hos Lone, der har startet slankestudiet. Her har vi bl.a. snakket om mit fremtidsbillede og fortidsbillede, som man skal bruge til at huske sig selv på hvorfor man vil det her..
Hun har også lært mig at føle efter i maven hvordan det føles når jeg spiser særlig slags mad f.eks. hvordan føles det i maven når jeg har spist et stykke pizza? IKKE GODT. Nej er det så ikke en ide at spise noget mad som kroppen har brug for og ville blive glad for. At spise den mad der gør godt i maven.

Det har gjort mig mere bevidst om hvad jeg spiser og hvorfor jeg spiser som jeg gør. Det har også lært mig at sætte pris på det sunde mad jeg spiser, og nyde det mere..

Alt i alt er jeg i gang med mange spændende ting og jeg glæder mig til at fortælle mere om det :D




Ingen kommentarer:

Send en kommentar