søndag den 4. januar 2015

Siden sidst! :D 4/1-15

Det er længe siden jeg har skrevet herinde på bloggen. Men jeg har simpelthen haft så meget at se til.. 

Jeg har sammen med en bekendt undervist i zumba kids i Frederiksværk i 4 måneder nu.
Vi underviser hver Torsdag, og hver uge er det bare en kanon fed oplevelse at se ungerne give den gas og have det sjovt. Vi har en fest hver gang og jeg nyder det :-) 
Vi fortsætter holdet indtil Marts, hvor der er sæsonafslutning. 

Imens har jeg været i min sidste praktik i løbet af min uddannelse, og selvom jeg er utrolig glad for at være der og jeg synes det er super spændende, har jeg måtte acceptere at det tager mere af min energi og mit overskud end jeg havde regnet med. Når jeg kommer hjem, skal jeg ofte skrive en masse papirer eller forberede en masse ting, og derfor har jeg heller ikke haft meget overskud til også at skulle tænke over hvad jeg spiser.

For selvom jeg har tabt mig, og i bund og grund har accepteret min vægt, ved jeg at jeg resten af mit liv er nødt til at passe på hvad jeg spiser. Og det kan være rigtig svært når man har mange andre ting at tænke på. Jeg har ikke haft modet til at stå og forberede sund mad, og jeg har heller ikke været helt flittig til at komme hen og træne, og nu kan jeg begynde at mærke konsekvenserne af mit valg .. 

1. Mit tøj strammer.
2. Jeg er blevet mere doven
3. Mit humør har også ændret sig. Der skal ikke meget til at irritere mig.
4. Jeg bryder mig ikke om min krop længere. Selvom jeg ikke kan se de store forandringer, så føler jeg mig tyk, utilpas og jeg kan ikke lide mit eget spejlbillede længere.

Men når det så er sagt, så er jeg ikke længere i tvivl om at jeg sagtens kan komme på rette spor igen og genoptage den livsstil jeg havde det godt med. Jeg ved at jeg er nødt til at sætte en stopper for det nu, inden at jeg når til et punkt og en vægt hvor jeg ikke længere kan styre det. 
Og nu har jeg alle de redskaber jeg skal bruge for at komme igang igen, og jeg er allerede godt igang med min træning igen, Så jeg er ikke længere bange for at ende ud hvor jeg var før da jeg var størst. Jeg vil aldrig tillade mig selv at blive så tyk igen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar