Motion

Motion har aldrig været noget for mig, og hele mit liv har jeg prøvet at undgå alt fysisk hårde aktiviteter. Jeg hadede at have gymnastisk i skolen - Jeg blev altid forpustet i løbet af et øjeblik og jeg havde svært ved at følge med mine klassekammerater. Jeg var flov over min krop og over at jeg ikke kunne de samme ting som de andre.

Men inderst inde vidste jeg godt at man ikke kunne tabe sig uden at røre sig. Da jeg var teenager, begyndte jeg til motionsboksning sammen med to veninder. Det var hård træning og der var ingen kære mor. Vores træner gav os ikke mange pauser og jeg havde allermest lyst til at blive væk. Men jeg ville ikke tabe ansigt overfor mine veninder, og jeg fortsatte, hvilket jeg endte med at blive rigtig glad for. For jo længere tid vi gik der, jo bedre form fik vi og jo længere kunne vi holde ud. Det blev sjovere, og vi begyndte at udfordre hinanden i udholdenhed, osv. og der gik ligefrem sport i det.
Det var en rigtig god oplevelse, og jeg gik der sæsonen ud.

Derefter fandt vi ud af at vi hellere ville gå til selvforsvar, hvilket også var smadder sjovt og ikke lige så hårdt på samme måde som motionsboksning. Her gjaldt det mere om teknik, men vi begyndte hurtigt at kede os og manglede fysisk udfordring. Vi gik der ikke i lang tid, før vi droppede det igen.

Efter en pause, besluttede jeg mig for at begynde at løbetræne. Jeg startede med en lille rute i området hvor jeg boede, men fik hurtigt mere blod på tanden, og ruten blev længere i takt med at jeg forbedrede min kondition. Jeg har altid godt kunne lide at løbe og jeg gør det stadig ind i mellem. Jeg bor tæt på slotssøen i Hillerød og det er simpelthen det smukkeste sted at løbe. Det er en lille rute på 3 km, og det tager mig ca. 30 min. Men ruten er perfekt for mig og jeg elsker det.

Jeg har også prøvet fitness centre flere gange, og jeg kan godt lide alle de forskellige muligheder du har for at træne derhenne - er du til løb eller powerwalk, step, ro, cykle mm. Men . det eneste problem jeg altid har haft og stadig har ved at gå i fitness centre, er at jeg bryder mig ikke om de mange tynde smarte piger og de store veltrænede fyre. Jeg har altid følt mig flov når jeg har trådt ind i centeret og set de andre tynde mennesker, der bare er helt vildt hardcore og klør på. Jeg har altid følt at jeg er blevet kigget på og jeg har altid følt mig uvelkommen. Men med alderen har jeg heldigvis lært at ignorere det, selvom det stadig kan irritere mig.

Da jeg startede til zumba, begyndte jeg også til stram op og HOLD NU OP jeg har aldrig prøvet noget så fysisk hårdt og krævende. Du laver en masse øvelser med vægte, både håndvægte men også din egen kropsvægt og jeg husker tydeligt at jeg havde ondt i hele kroppen den første uge efter jeg var startet. Men min stædighed vandt heldigvis, og jeg fortsatte, imens jeg (som så mange andre gange) kunne mærke hvor bedre jeg blev til øvelserne, og hvor gladere jeg blev for min krop. Jeg kunne mærke at min krop blev glad og jeg havde det så super godt med mig selv bagefter.