onsdag den 19. marts 2014

Optur !! :D

Der sker rigtig mange gode ting for mig lige for tiden, som jeg rigtig gerne vil fortælle om :D 

1. Jeg var til et zumba event i Slangerup for en uge siden. Det var et støtte event til fordel for julemærkehjemmet i Ølsted, hvor jeg selv har boet. Vi var 20 instruktører der kom og dansede gratis for at samle penge ind, og det var en helt fantastisk oplevelse. Hver instruktør fik lov til at gå på scenen og vise to numre. Jeg fik ikke øvet mig særligt meget på mine numre, og jeg var hamrende nervøs. Jeg havde heldigvis en sød kollega der gerne ville øve med mig, og lod mig prøve det af på sine medlemmer. Det var fedt, og alle medlemmerne kom og gav ros bagefter. Det gav mig lidt mere mod på at give den max gas i Slangerup.

Lige inden jeg skulle på scenen, hamrede mit hjerte afsted og jeg var mega nervøs for ikke at gøre det godt nok. Men alt det glemte jeg da jeg endelig kom op og så alle de glade ansigter stå og råbe og skrige og mærke den energi og fede stemning der var i salen. Jeg dansede mine to numre, og jeg følte mig 3 meter høj bagefter.

Til eventet mødte jeg lederen på julemærkehjemmet. Hun kom over og sagde hej til mig, og jeg fortalte at jeg super gerne vil komme og danse zumba med hendes unger frivviligt, men at det desværre koster penge i transport. Hun bad mig finde ud af hvad det koster i transport, og jeg sendte hende nogle dage efter en mail. 

Den har hun idag svaret på: og hun er meget interesseret i at jeg kommer og danser med børnene og hun vil gerne betale min transport!! :-) Så nu skal jeg i gang med at sætte en serie sammen. Nøj hvor er jeg glad og hvor glæder jeg mig til at komme hen og forhåbentlig få ungerne til at elske zumba lige så højt som jeg selv gør, og ikke mindst give dem en masse selvtillid. 

2. Jeg har længe været frustreret over at jeg har svært ved at tabe mig de sidste 10 kg så jeg kan nå min drømmevægt. Derfor har jeg nu meldt mig ind i fitness world for at træne mere intens, og jeg kan allerede mærke forskel på den korte tid jeg har været der. Jeg har fået blod på tanden igen, og jeg er rigtig  god til at udfordre mig selv både i udholdenhed og styrke. Jeg håber også at det giver bonus på vægten..
Jeg må indrømme at selvom jeg spiser de grøntsager jeg skal, og jeg grundlæggende spiser som jeg plejer, kunne jeg godt skære ned på min kost. Så det er mit næste skridt: at finde en kost der passer til min forbrænding, så jeg kan komme af med de sidste 10 kg.

Jeg vil smadder gerne inspirere folk til at tage udfordringer op med samme gåpåmod og viljestyrke som jeg selv har, og som jeg har kunne mærke har givet mig en masse selvtillid og mod på at det nok skal lykkes at blive slankere til sommer..

Derfor har jeg også gået og leget med tanken om at jeg senere hen vil uddanne mig til slankecoach. Jeg vil så gerne give folk det spark og den motivation der skal for at komme de ekstra kilo til livs. Jeg føler at jeg har en masse erfaring jeg kan dele ud, og som jeg håber at andre kan bruge til deres livsstilsændring. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar